Se enkelt indlæg
  #2 (permalink)  
Gammel 22nd January 2014, 11:05 AM
Porgan Porgan er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Sep 2008
Indlæg: 1,527
Standard

Generelt kører bankerne og RK'erne med en model der hedder faktor X gange ens bruttoløn - det er (som du sikkert ved) beregningen for hvad man "teoretisk set kan sidde for". Den kører GENERELT SET på en trappe der ser således ud:

Lav indkomst - Faktor 3.0 (husstands indkomst under ca. 750k)
Mellem indkomst - Faktor 3.5 (husstandsindkomst mellem ca. 750k-1.2 mio)
Høj indkomst -Faktor 4.0 (1.5 mio+)

Ovenstående er groft simplificeret - men tankegangen er basalt set at ved "driften" af en husholdning er der nogle faste udgifter der ikke divergerer voldsomt uanset hvor meget man tjener. Eksempelvis benzin priser, varme, vand, forsikringer, institution til ungerne, ferierejser etc. Det er klart at ens forbrugsmønster (rejser, bil valg, tøj etc) kan være højere hvis man ligger i højindkomstgruppen, men det er noget man selv "styrer" og kan skrue op og ned for.

Nuvel.... Forskellige banker og RK'er vil naturligvis alt efter jeres risiko profil, budget, forbrug, stillinger og karriere muligheder samt bankens risikovillighed indplacere jer med den her belåningsfaktor. Kun jeres bank kan svare på hvad jeres individuelle placering nu er.

Hvis vi kører med en faktor 3.5 (eksempel) - vil i teoretisk set kunne låne ca. 3.8 mio dkk. Fra dette beløb fratrækkes al gæld. Jeg forestiller mig at jeres bank (alt efter risikovillighed) vil indberegne de -300.000 i er bagud på andelen uanset om det er et realiseret tab eller ej.

Jeg kan ikke umiddelbart se at du skriver noget om opsparing - så jeg antager at i skal have realkredit lån på de første 80% og boliglån på de sidste 20%. Jeg tror ikke umiddelbart at en bank vil være super glad for et scenarie der hedder 3.5 for et hus hvis der ikke foreligger - om end ikke andet - en "lille" opsparing på f.eks. 5-8%. Dels for at vise at i "kan" spare op og dels fordi der ved et bolig køb er en del udgifter der kommer oveni - herunder flytning, advokat, forsikring, stempelafgifter til staten samt diverse oprettelses gebyrer på boligkredit mv. I kan snildt komme op på 150k i de her "småudgifter". Dvs. banken ser ned i en økonomi hvor i er bagud på både bolig 1 og bolig 2 - det er ikke nærliggende at de er med på den.

Jeg vil klart anbefale jer at få betalt ned på den andelslejlighed og få realiseret tabet. I bør kunne hugge den gæld af på under 2 år ud fra hvad du fortæller. Derudover vil jeg få sluttet de SU lån - jeg er med på at renten er lav, men hvis i er i midt 30'erne viser det ikke umiddelbart stor betalingsevne hvis man stadig sidder i "klatgæld".

Man kunne overveje at rykke tilbage i andelslejligheden mens i betaler af på den - for at minimere jeres leveomkostninger i perioden (jeg går ud fra at den er billigere end huset i lejer?) men der kan naturligvis være ting med afstand/placering som er upraktisk jeg ikke er opmærksom på.

Mvh P


Citer:
Oprindeligt indsendt af Kristensen81 Se indlæg
Vi er et par i starten af 30´erne. Begge i fast arbejde med en årsindtægt på lidt over 1,1 mio og så er vi forældre til to små børn på 3 mdr og 2 år (pyha)

Vi købte i 2005 en 2-værelses andelslejlighed i kbh, og da jeg var gravid med den første valgte vi at fremleje lejligheden ud og flytte i et lejet hus for at få mere plads. Vi har hele tiden afdraget på lejligheden. De seneste år med 20.000 kr om måneden på trods af at lånet "kun" er sat til 4200 kr om måneden i et 30-årigt lån med adrag.

Nu til de to spørgsmål:
1: Vi vil MEGET gerne købe et hus, da det lejede hus vi bor i nu er meget lille og fordi vi gerne vil have vores eget, som vi kan afdrage på. Vores lejlighed skulle have været solgt til en lejer, men han løb fra atalen lige inden salget, og nu skal vi afgøre, om det er smartest, at vi sælger lejligheden eller fortsætter med at fremleje den ud. Problemet er nemlig, at lejligheden i dén grad har mistet værdi, fordi foreningen optog et swap-lån før krisen. Sælger vi lejligheden nu, vil vi derfor miste omkring 300.000 kr trods store adrag. De 300.000 kr ville jo skulle omstødes til et forbrugslån med dertil-hørende høje renter. Er der ikke bedre økonomi at fortsætte med at fremleje lejligheden ud, og så fortsætte adragene til en væsentligt billigere rente end at sælge den i forbindelse med at vi køber hus, og så sideløbende adrager på en hæj forbrugsgæld med høje renter? Hvad er jeres erfaringer? Vil banker være med til at låne penge ud til huskøb, hvis man har en lejlighed ved siden af, som er meget nem at leje ud?

2: Vi har begge lidt su-gæld og så selvfølgelig vores lejlighed, som så har mistet værdi. Derudover har vi ingen gæld. Selv bilen har vi sparet op til og købt kontant for at undgå gæld. Vi har gode faste lønninger og dermed en årsindtægt på lidt over 1,1 mio. Vi har fundet et skønt hus til 3,5 mio kr. Er det - ud fra jeres erfaringer - et realistisk beløb, vi vil kunne låne? Vi har intet sparet op til indskud, da vi har prioriteret at afdrage så meget som muligt på boliggælden...?

Nå det blev en lang smøre. Håber der er nogen, som har tid til at byde ind...
Besvar med citat