Citer:
Oprindeligt indsendt af JonasJørgensen
Hej,
Jeg fraflyttede august 2016 en lejlighed i Kbh NV. Ved udgangen af året modtog jeg en varmeopgørelse og ordnede naturligvis det mellemværende der var.
Nu har jeg imidlertid modtaget en regning på 744,39. begrundelsen herfor er at "Varmeselskabet XXX har desværre glemt at medtage nogen udgifter i varmeregnskabet for 2016, hvilket var fremsendt tidligere på året." Af denne grund har XXX nu lavet et differenceregnskab for 2016 som tager højde for de manglende udgifter"
Hvordan er reglerne her. Skal jeg betale ved kasse 1, og så lade det fare, eller er der en tidsfrist for sådanne efterreguleringer. Jeg ved godt at følelser ikke spiller ind, men et eller andet sted mener jeg at vi har afregnet og at fejlen er hos dem og derfor må de selv æde den.
Mvh,
Jonas
|
Du skal have modtage den endelig regning senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb, ellers er det bare ærgerligt for dem.
Lejeloven Kapitel VII
Varmebetaling m.v.
"§ 40. Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter 2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2. Når varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod varmeregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet."
"Kommer varmeregnskabet for sent, kan udlejeren ikke kræve efterbetaling af lejeren. Har lejeren ikke modtaget varmeregnskabet senest 6 måneder efter varmeregnskabsperiodens udløb, kan lejeren undlade at indbetale fremtidige aconto varmebidrag, indtil varmeregnskabet foreligger." LLO
http://llo.dk/Lejeloven-A-Z/Varmereg...g-frister.aspx