Se enkelt indlæg
  #9 (permalink)  
Gammel 7th August 2022, 06:36 PM
Titorelli Titorelli er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 215
Standard Der er ingen tredje vej

I et langt og rodet afsnit om offentlige og private institutioner, som ikke er hospitaler, foregøgler Moderaterne os at der findes en tredje vej mellem kapitalisme og socialisme. De skriver: "De borgernære offentlige institutioner er gennem årene sandet mere og mere til i bureaukrati, uprofessionel ledelse og processtyring - Det er ikke et nyt problem, men i generationer er løsningerne strandet i en ideologisk kamp mellem det private og det offentlige. Mere udlicitering og privatisering har det lydt fra den ene lejr. Flere penge og højere normeringer fra den anden. Der er brug for at finde en tredje vej frem, hvor vi frisætter faglig frihed og energi i den offentlige sektor, og flytter fokus fra proces til indhold."

"Bestyrelsen og ledelsen af de kommunalt ejede institutioner skal have frihed til at drive institutionen indenfor de krav, kommunen stiller. Bestyrelsen skal sammensættes af f.eks. politikere, forældre, ansatte, pårørende og repræsentanter fra erhvervslivet i bl.a. vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem. Både bestyrelsen og den daglige ledelse skal kunne udskiftes."

Vi kan lige så godt tage fat om nælden med det samme: Det er varm luft, der findes ikke en tredje vej.

Enten skal økonomiske organisationer ledes af ejere, som virkelig risikerer noget og har noget i klemme, eller også skal de være underlagt en kommandostruktur, som fører op til en tilstrækkelig brutal og konsekvent beslutningstager, som i militæret eller Stalins Sovjetunionen.

Vi skal ikke tro at man blot kan udnævne nogle erhvervs personligheder, kulturpersonligheder, tilfældige brugere eller ansatte til bestyrelse, uden at de selv har noget i klemme, og så forvente at de vil træffe de rigtige beslutninger - også de ubehagelige.

Det er ikke nok at der sidder nogle repræsentanter for erhvervslivet eller kulturlivet i bestyrelser for selvejende institutioner. Når de ikke selv har noget i klemme, vil de blot betragte bestyrelsesmøderne som en behagelig afveksling fra det daglige stress. De vil komme til møderne, drikke kaffe og spise wienerbrød og sludre med gamle bekendte, måske vil de føre sig frem med deres dybe visdom. Men de vil ikke gerne være bussemænd og gribe fat om slendrian. De vil i hovedsagen lade den daglige ledelse passe sig selv. Hvorfor skulle de risikere deres gode navn og rygte ved at fare frem med bål og brand, når det ikke er deres penge, deres virksomhed, som er på spil?

Sidst redigeret af Titorelli : 7th August 2022 kl. 06:39 PM.
Besvar med citat