Se enkelt indlæg
  #348 (permalink)  
Gammel 18th April 2024, 05:36 PM
Praktisk Gris Praktisk Gris er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,533
Standard Back to basis

Det stærkeste argument mod teorien om at "CO2 i atmosfæren skaber en drivhuseffekt, som vil opvarme Jordens klima på en katastrofal og irreversibel måde", er at den er en hån mod vores sunde fornuft.

Den eksisterende volumen-andel af CO2 i atmosfæren er meget lille, nemlig de berømte 420 ppm (parts per million) hvilket er godt fire ti tusinddele. Vi skal ikke lade os gejle op til at tro at en marginal tilvækst i dette allerede helt ubetydelige volumen vil få Jordens civilisationer til at gå under i et varmehelvede.

Desuden, hvis denne teori om drivhuseffekten er sand, så skulle det være muligt at måle en opvarmning af atmosfæren over tid ligefrem proportional med tilvæksten i CO2 volumen. Og en sådan opvarmning er aldrig blevet eftervist. Derfor kan teorien ikke være sand.

Men "CO2 drivhusteorien" er i det mindste en teori, som man kan tage fat om og prøve at bevise eller modbevise. Men den supplerende påstand, om at øget CO2 i atmosfæren er årsag til "ekstremt vejr", er end ikke understøttet af noget som blot ligner en videnskabelig teori. Den bliver blot støttet af følelser og mavefornemmelser.

Det er ikke sådan at jo varmere det bliver, jo stærkere bliver stormene, og det har slet ikke noget med CO2 at gøre. Jeg husker at jeg så en udsendelse i fjernsynet om Sirius patruljen i Østgrønland, som ved en temperatur på omkring -20 Celsius blev overfaldet af en stærk storm, en piteraq, som blæste deres telte og soveposer væk og nær havde kostet dem livet. En piteraq kan blæse med mere end 30 m/s.

Desuden er det adskillige gange blevet eftervist at storme ikke er blevet stærkere eller hyppigere i nyere tid.

Jordens Atmosfære er umådelig stor. Hvis vi regner den til og med stratosfæren, strækker den sig overalt 50 km op fra jordoverfladen. Atmosfærens volumen er 1,08 × 10000000000000 km³. Af dette enorme volumen er for tiden 0,0002% methan, altså 2 milliontedele.

Alene dette at påstå at køernes prutten skulle frembringe en målbar marginal ændring i dette i forvejen meget ubetydelige methan-volumen, og endvidere derved påvirke klimaet, er en hån mod vores sunde fornuft.

Desuden, teorien om methans drivhuseffekt i atmosfæren lider af den samme svaghed som teorien om CO2's drivhuseffekt. Den opvarmning af atmosfæren, som teorien udsiger skulle finde sted, er aldrig blevet eftervist.

Teorien om CO2's og Methans drivhuseffekt og mavefornemmelsen om ekstremt vejr er grundlag for hele det Store Grønne Spring Fremad, og hvis det viser sig at de ikke er sande, vil alle vindmøllerne, solcellerne, de elektriske biler, drømmene om brint-rørnet og Power-to-X alle klimaafgifterne blive temmelig meningsløse.
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : 19th April 2024 kl. 11:12 AM.
Besvar med citat