Se enkelt indlæg
  #61 (permalink)  
Gammel 17th February 2009, 11:12 PM
Crumar Crumar er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2009
Indlæg: 5,136
Standard

Jeg burde jo egentlig heller ikke replicere, hvis uenigheden formodes at være så grundlæggende, men jeg vil først og fremmest lige klarificere et par punkter..

1. Jeg er hverken polit eller oecon, men har dog indtil flere samfundsvidenskabelige nabofag i min cand, har i denne forbindelse læst en del økonomiske teorier (interesseret mig for det, endda) og har iøvrigt to polit'er med temmelig høje gennemsnit i min nære omgangskreds, med hvilke jeg har diskuteret økonomiske tanker adskillige gange, så det er mig ikke fuldstændig fremmed - og de har iøvrigt samme videnskabsteoretiske syn på faget som jeg - det er jo ikke en devaluering af fagets kvaliteter at tænke sådan - tværtimod.

2. Der er (pardon the language) fa**** til forskel på stille at gøre opmærksom på, at økonomi er en ueksakt samfundsvidenskab med indimellem ret tydelige politiske undertoner og så til at være relativist på fagets (eller videnskabens) vegne - det kunne aldrig falde mig ind i at lægge nogensomhelst vægt i en 'mordkoreansk' "økonoms" udgydelser, men det betyder ikke, at jeg ukritisk bøjer mig i støvet for eksempelvis 'the American Consensus', reaganomics eller samtlige Friedmanske tanker - der findes jo masser af andre, empirisk velbegrundede og velunderbyggede økonomiske ideer og tanker, der måske ikke altid passer ind i "dogmet på bjerget" (der jo så også er ved at erodere "before our very eyes") - for slet ikke at tale om de miljømæssige bias, der ligger i mange klassiske vækstmodeller og de kønsmæssige bias, økonomien generelt har været påvirket af.

3. Jeg har intet fortalt om mine eventuelle politiske (eller økonom-) sympatier - at stille sig bevidst og refleksiv overfor de sidste 30 års dogmer blandt visse økonomer gør mig forhåbentlig ikke automatisk til lige så dogmatisk nationaliseringsfreak, der i bedste DDR-stil stil vil gøre hele samfundslivet til Volkseigene Betriebe? (men selvfølgelig; hvis du synes en så relativt moderat og "indenfor-dogmet" økonom som Krugman er "langt ude" vil du sikkert mene min forkærlighed for eksempelvis Daly, Stieglitz (begge tidligere Verdensbankscheføkonomer) som repræsentant for en strukturalistisk økonomisk tankegang eller enkelte dele af neo-keynesianismens post-stagflatoriske tanker er voldsomt ekstremt). I'm all for private enterprise, men det behøver jo ikke altid være organiseret aldeles som eksempelvis USA, hvilket et hurtigt kig rundt i fx Skandinavien eller Sydøstasien vil vise (af demokratiske årsager foretrækker jeg så den skandinaviske, men nevermind)

4. At afvise mine argumenter om, at økonomi alene styres rationelt (i den klassiske homo economicus-forstand) ved at plædere for rent økonomiske incitamenter (defineret af hvem, iøvrigt?) er - undskyld det lidt hårde sprog - noget af det mest reduktionistiske, jeg nogensinde har hørt - ved den fremgangsmåde får du i mange tilfælde overordentligt simplificerede forklaringsmodeller og i andre måske slet ingen - dette er mange økonomer jo også enige i idag (et mere kendt eksempel kunne være nobelprismodtager Vernon L. Smith). Eksempelvis (og tilgiv mig, at jeg argumenterer mikroøkonomisk) er det jo ikke udtryk for en klassisk økonomisk incitamentsstruktur (på jævnt dansk = det er ikke rationelt, økonomisk set), at Hr. Hansen går ud og bruger 14 kr på at købe en Coca-cola, når han kunne have fået tilnærmelsesvist samme smag og nydelse med en generisk cola til en 5'er. Her kunne man selvfølgelig argumentere for, at det var rationelt for ham, fordi der var noget bestemt i netop mærkevarecolaen (image, mærkevareaffinitet, bestemte værdisæt etc.) - men en sådan, ja, lad os bare kalde det en incitamentsstruktur, er jo ikke økonomisk betinget, men derimod reklamefinansieret (og derigennem er produktet fremhævet kulturelt og sociologisk "som noget særligt" uden at dette nødvendigvis har bund i virkeligheden). Uden uden videre at ville generalisere dette til noget makroøkonomisk er det jo i mange tilfælde sådanne strukturer, der er med til at forårsage, at folk enten køber det ene eller det andet (eller lader være), derigennem skubber udbud og efterspørgsel i en bestemt retning og dermed er medvirkende til at definere økonomisk vækst eller stagnation. Samtidig taler mange med samfundsøkonomisk/sociologisk indsigt om de selvopfyldende profetier - hvordan måden, man italesætter og diskursiverer bestemte samfundstendenser også er med til at skabe beskaffenheden af disse tendenser i enten negativ eller positiv retning - det har danske ejendomsmæglere tydeligvis læst op på.

Anyways.. - det blev en lang smøre og jeg må hellere også se at komme i seng inden jeg skal op og passe konsulentdonten i morgen - men der kom da et par forhåbentlig nuancerende linier..


Citer:
Oprindeligt indsendt af CK83 Se indlæg
Nu ville jeg helst undgå at kommentere mere her, for I er en fuldt ud enig klub. Men PFH har aldrig læst empirisk økonomisk forskning og jeg tror heller ikke, du har. Markedet falder ikke pga. psykologi, men pga. incitamenter - ligesom når det stiger. Du kan så advokere for, at incitamenter ligner psykologi - men det er faktuelt ikke sådan, det hænger sammen. Hvis der er bare én økonomisk trænet hjerne i nærheden kan de garanteret forklare det bedre end ut. - BobDylan, hvor er du??

Edit: At noget ikke er en eksakt videnskab betyder stadig ikke, at 'alle forklaringer er lige gode'. Det ville være fantastisk med lidt faglig baggrund når I argumenterer imod alm. accepterede mekanismer - jeg er bestemt åben for at lære noget nyt, ligeså er andre. Men når man tror, at det ikke er ligeså sikkert som tyngdekraften at nationalisering af privat initiativ ville betyde en velstandsnedgang for alle, så er det intet andet end dumt - sorry, men det er det altså.
Besvar med citat