Ja, desværre - af samme grund har jeg også i snart nogle år haft et ambivalent forhold til andelsboligforeninger, idet deres oprindelige rolle som et mellempunkt mellem lejer- og ejerboligen og ideen om, at man i fællesskab ejede noget forlængst er gået fløjten. At ændringen af mange lejeejendomme til andelsforeninger (trods de absolut sympatiske intentioner bag sælg-først-reglen) samtidig har gjort det vanskeligere for mennesker uden lokale kontakter at få noget at bo i og iøvrigt har svækket opbakningen til en stærk lejerbevægelse hjælper jo heller ikke. Men det er jo ikke umuligt - i Tyskland minder deres Wohnungsbaugenossenschaften stadig meget om de oprindelige arbejderandelsboligforeninger og de ældre foreninger herhjemme - og alligevel administreres de så professionelt, at du bare kan gå ind fra gaden og enten få en lejlighed/blive skrevet op uden noget "under the table".
Citer:
Oprindeligt indsendt af Firsttimebuyer
Det har det jo hele tiden været. Før var det bare et spørgsmål om enten skulle man have familie/venner i foreningen for at komme ind i varmen eller man skulle betale penge under bordet.
Det er mange år siden andelstanken har handlet om at give folk mulighed for at bo godt til en fornuftig pris.
|