Citer:
Oprindeligt indsendt af Thomas
Synes I ikke, at der allerede er klasket nok guldfiskekummer op???
Hvorfor skal der bygges??
|
Enig .. så længe befolkningen ikke stiger, bliver der nok mest brug for vedligehold i det omfang, at den eksisterende boligmasse forfalder. Og der er i øvrigt blevet lavet meget vedligehold, dengang friværdien sad løst i lommen.
Vi kørte lidt rundt i Jylland og på Fyn i påsken for at besøge familie og venner, og det var egentlig ganske interessant med de her nybyggerkvarterer, nogle helt tilbyggede, men stadig præget af mudder og lave buske. Andre bare med et vejnet og gadelygter og et hus hist og her. Som min bedre halvdel oprigtigt undrende bemærkede, "Hvem skal egentlig bo i alle de huse? Eller hvem skal bo i de huse, som de er flyttet væk fra?".
Jeg tror nu nok, at folk finder en måde at fylde pladsen ud. Det er vel en udvikling, der har stået på i generationer, at hver person får flere kvadratmeter at boltre sig på. Kender nogen, der for kort tid siden købte et stort og lækkert hus på landet, som der for hundrede år siden boede otte arbejderfamilier i, med over tredive skolesøgende børn. Nu bor der fire personer på samme plads.
At kvadratmeterprisen kan stige, samtidig med at der kommer flere og flere kvadratmeter til rådighed, ja .. det måtte naturligvis få en ende.