Hej

Jeg har læst at nogle bankrådgivere medregner private lån i gældsfaktor (fx arveforskud/familielån/søskedelån), og andre tæller det ikke med i gældsfaktoren og ser "bort" fra disse penge i gældsfaktor beregningen. Fx hvis familien internt har aftalt at gælden nedskrives hvert år, hvorfor banken kan se det som arveforskud.

Er det noget lovmæssigt/(finanstilsynet?) der bestemmer hvor "flink" bankrådgiveren kan være, eller kommer det også an på hvor god kemi evt. privat kendskab/netværk med bankrådgiveren der spiller ind?
Har bankens risikoappetit også noget at skulle have sagt? Er det den lokale banks afd.leder der i sidste ende bestemmer om et lån må udstedes, om om private lån tæller med i gældsfaktor?

Det er elastik i metermål og i den sidste ende baseret på en individuel vurdering ud fra finanstilsynets retningslinjer. De parametre der indgår i vurderingen er hvor i landet (vækstområder har særlige krav), om du har nettoformue, hvilken gældsfaktor du ender op med og endeligt om man vil kunne argumentere for at familielånet ikke er et reelt lån men arveforskud, herunder hvor solid familien er økonomisk. Så i bund og grund en samlet riskovurdering.

https://www.finanstilsynet.dk/-/medi...af-boligln.pdf

"Ved opgørelse af formuen kan der ses bort fra familiegæld,
hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at gælden ikke er reel
(baseret på viden om familiemedlemmernes ønsker og forsigtigt opgjorte økonomiske styrke), og at kundens formue
kun er lidt negativ (maksimalt -100.000 kr.), når familielånet
er medregnet som gæld.
"

Tusind tak for dit værdifulde input.

Så I realiteten er det en individual/subjektiv samlet vurdering hos banken/rådgiveren.
Og derfor der i praksis kan være forskel imellem hvordan forskellige banker/rådgiver vurdere ens økonomi og evne til at tilbagebetale lånet.

Men det vil alt andet lige sige, at hvis man er på grænsen hos ens bank, og man kender en ven i bankverden der kan sige god for en igennem ens økonomiske historik, burde det være lettere at få sin låneansøgning igennem.

Noget andet jeg tænker, kan man ikke risikere at banken anmelder en, hvis man får sagt tingene forkert? Altså videreoplyser SKAT ens intentioner.
Fx et familielån fra forældrene, må ikke på forhånd være aftalt til at kunne nedskrives med 70k om året, men kan afskrives som gave ved pludselig gavmildhed hvert år. Selvom resultatet er det samme, er det juridiske anderledes.
Hvis man "låner" 700k fra en af forældrene og har indbyrdes aftalt det skal nedskrives med 70k om året, og du fortæller banken det, for ikke at få det med i ens gældsfaktor beregning, kan banken vel gå videre til skat med det, og sige at hele beløbet skal beskattes? De har oplysningspligt som jeg forstår det.
Eller er det så fuldstændigt almindeligt, at alle der er mulighed for det, allerede gør det i stor udstrækning, og banken er ligeglad.

Banken skal jo have økonomisk kendskab til dig. Gæld til både til dine forældre og bror er relevant for banken at kende til.

Hvis du fortier gældsposterne, så har du ikke afleveret en oversigt over dine aktiver og gæld, som en bank almindeligvis vil sikre, og så risikerer du, at kundeforholdet stopper inden du kan nå at rede trådene ud.

Ingen rådgiver vil blive belønnet for at skjule viden, og kontrolafdelingen vil følge op på om rådgiverne følger instituttets retningslinjer, især for nye udlån.

Om banken vil låne dig penge følger af dens vurderinger af din kreditværdighed. En gældsfaktor over 4 eller 5 udelukker ikke et lån, hvis banken kan regne den hjem. Måske får du ikke tilbud om de mest attraktive vilkår.

Jeg tror, at du er bedst tjent med at spille med åbne kort, og du er ikke den første som bliver hjulpet hjemmefra til at etablere sig. Banken kender alt til det game, og banken er ikke skats forlængede arm. Der er klart at hvis banken mistænker, at du er en hvidvasker, så underrettes hvidvasksekretariatet om dine forhold. Jeg tror ikke, at den enhed kan nå at screene alle underetninger om mistænkelige forhold.

Tror du misforstår min post, og intentionen med indlægget. Jeg snakker ikke om at fortie noget.
Men hvordan man får sagt tingene rigtigt.

Selvfølgelig skal banken have de relevante lånebevis, og de har KYC og AML proceduer til at opfange den slags. Og vi har tidligere overført lån i familien, hvor man har banken i røret samme dag, og de forlanger lånebevis osv.
Så der snakkes hverken om fortielser eller hvidvask.

"Jeg tror, at du er bedst tjent med at spille med åbne kort, og du er ikke den første som bliver hjulpet hjemmefra til at etablere sig. Banken kender alt til det game, og banken er ikke skats forlængede arm."

Og dette er præcis hovedessensen af min post. Banken kan jo godt se at man har fået et familielån/anfordringskonto på X antal kroner, og man har indsendt dokumentation til dem omkring det i form af lånebevis. Det er ikke det vi snakker om.
Men lovgivningen er jo så idiotisk indrettet, and man ikke må have aftalt på forhånd med sine forældre at de må nedskrive gælden med de 70k om året/per forældre. Nedskrivelsen skal ske hvert år, af "pludselig gavmildhed" i advokatsprog.
Det syntes jeg er komisk. Men spørgsmålet er så, må man fortælle bankrådgiveren, at man forventer sine forældre er "pludselige gavmilde" de næste x antal år, hvorfor de IKKE skal tælle de lånte penge med i gældsfaktoren, da det kan ses som et arveforskud?
Eller er det så fuldstændigt almindeligt, at bankerne er helt igennem ligeglade med det, og alle der har mulighed for det gør det i stor stil. Jeg aner det ikke, og derfor jeg spørger.

At yde lån og kreditter til en kunde er i bund og grund et tillidsspørgsmål mellem bank og kunde.

Jeg tror, at du kan skade din sag, hvis du fremlægger et billede af situationen, som den er beskrevet her i gruppen, eller i bedste fald at du taler for døve øre. Den historie er fortalt mange gange overfor en rådgivers øre.

Lad være med at bruge energi på at overbevise rådgiveren om, hvordan man bedst opgør gældsfaktoren i din situation. Al gæld indgår i opgørelsen af gældsfaktoren, og bankens politik er bygget op om at man udviser forsigtighed i kreditvurderinger.

Jeg tror, at det er vigtigere for dig at gribe historien anderledes an og fortæller rådgiveren, hvordan du har tænkt dig at klare dig, hvis du ikke længere oplever hændelser af "pludselig gavmild" fra dine nærmestes side mod forventning. Vedkommende vil vurdere om du kan stå på egne ben eller er afhængig af støtte. Gældsfaktoren spiller i øvrigt kun en mindre rolle i kreditvurderinger, hvis du ønsker fastforrentet belåning og har et stabilt job med stabil løn.