|
|||
![]() Vi er i proces med at byde/købe et hus på ca. 150 m2. Huset har et udtjent oliefyr fra 70'erne, som ifølge energirapporten kan udskiftes med biobrændselskeddel og indtjenes over få år.
I og med det er udtjent og der ikke er mulighed for fjernvarme, men til gengæld for naturgas overvejer vi vores muligheder. Er der nogen der har gode neutrale betragtninger om hvilke varmekilder der er at foretrække når man nu alligevel skal skifte? Indtil nu får jeg info alt afhængigt af hvilke fora jeg søger på. Naturgasfolk foretrækker naturgas og pillefolk foretrækker piller. Som jeg forstår det er bio/pilleanlæg lidt mere besværlige, og sviner evt. men er til gengæld billigere. Jeg kan bare ikke se hvor meget billigere? Det er estimeret at huset skal varmes op for 25.000 med olie. Håber at få nogle objektive bud herinde, eller evt. nogle bud til hvor jeg kan finde objektive info. |
|
|||
![]() det bliver næppe billigere end med et pillefyr, men du finder jo heller ikke noget der er mere bøvlet...Naturgas er jo den mest oplagte arvtager for et oliefyr, forstået på den måde, at det ikke kræver noget. Du kan jo også vælge at grave jordvarme ned, det har jeg valgt, men det kræver dit hus i udgangspunktet er velisoleret, og at varmesystemet med radiatorer eller helst gulvarme er gearet til det. . .
|
|
|||
![]() Citer:
Vi har ikke overvejet varmepumper, men vil give det et kig. Vi leder efter noget som skal kunne betale sig ind over kort tid, så de dyreste løsninger ser vi bort fra (selvom de på sigt kan være bedst). Umiddelbart hælder vi til naturgas, nemt, tilgængeligt og i den billige ende. |
|
|||
![]() Citer:
Sidste års forbrug lå på 10.500 for et hus lidt større end det I kigger på. Jeg tror ikke det kan gøres meget billigere uden store investeringer. |
|
|||
![]() Uden ellers at kende jeres hus mht. isolering osv. hælder jeg nok mest til naturgas i dette tilfælde, men overvej seriøst en varmepumpe også. Ud over at kunne genbruge varmen giver det også et langt bedre indeklima fordi luften hele tiden skiftes ud. Jeg har et sådant anlæg i mit hus og det er virkelig en kæmpe fordel. Slut med fugt på indersiden af vinduerne om efteråret og vinteren efter en lang nats søvn eksempelvis. Det kræver dog at huset er tilstrækkeligt tæt så en trykprøvning kunne måske blive nødvendigt. 70'er-huse er desværre ikke ligefrem kendt for at være de tætteste her i landet.
|
|
|||
![]() Der er mange forskellige måder at varme dit hus op på. Olie, gas, varmepumpe, fastbrændsel, pille, solvarme eller masseovn koblet til radiotorerne. Hvis du skrev lidt mere om huset ville det være nemmere at råde dig. Er det velisoleret? Er der gulvvarme i huset? Derudover, skal I ud at låne penge for at få ny varmekilde eller er det penge I allerede har? Det kommer også an på jeres vaner og livsstil. Hvis I tit er væk uden nogen hjemme i dagevis skal det f.eks. ikke være masseovn, da det tager enormt lang tid at varme hele massen op igen.
Hvis der til gengæld f.eks. er gulvvarme i noget af huset er det en god idé med solvarme i kombination med f.eks. gas eller olie, da man via solvarmen får en masse gratis varme en stor del af året. Selv uden gulvvarme er solvarme ikke tosset, hvis man har råd til både at få nyt fyr og solvarme, da man kan spare en hel del hvert år. Hvis I dog er lidt pressede på økonomien, ville jeg måske bare starte med naturgas el. olie og tilføje det andet senere. Varmepumpe og jordvarme ville jeg kun vælge, hvis jeg troede på at el-priserne ikke steg meget fremover, da det godt kan blive dyrt. Et jordvarme-anlæg er i det hele taget meget dyrt og ikke så meget bedre end varmepumper som er meget billigere. Personlig mener jeg at el-priserne kommer til at stige en hel del efterhånden som de i Tyskland får sløjfet for a-kraften - og i øvrigt med introduktionen af hybrid-biler, som allerede er startet. Det er dog bare min mening og det er selvfølgelig ikke sikkert, hvilken vej det kommer til at gå. Hvis du gerne vil være meget low-cost, så kan man sagtens få pillefyr til små huse i den størrelse også. Det kan godt laves så det er nemt og ikke sviner. Prøv at søg og læs mere om det. Jeg ville aldrig gå ud og låne en masse penge for at installere dyr jordvarme eller kombination af solvarme og olie/gas, hvis huset ikke var godt isoleret. Så mener jeg altid, at det bedre kan betale sig at isolere og købe et alm. olie/gasfyr i stedet. Hvis du ikke gider at tage stilling til så mange ting, så bare grib knoglen og få installeret olie/naturgas. Sidst redigeret af Andre3000 : 26th August 2011 kl. 08:27 PM. |
Emne værktøjer | |
Visningsmåde | |
|
|
![]() |
||||
Emne | Startet af | Forum | Svar | Nyeste indlæg |
Lad os nu få det valg | Tourdefrance | Generelt | 16 | 19th August 2011 01:42 PM |
valg af lån | stigpaaboliga | Finansiering | 5 | 24th August 2010 11:29 AM |
Valg af lån | kasperoh | Finansiering | 6 | 14th February 2010 06:12 PM |
Køb af hus samt valg af lån.. | conscientio | Finansiering | 8 | 17th November 2008 09:02 AM |
Valg af Lån - F5? | Posselt | Finansiering | 1 | 9th March 2008 06:28 PM |
Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 04:37 AM. |