Fint nok med de hellige principper. Min vurdering/påstand er at i tager fejl. Bankerne vil til enhver tid hellere vil lade folk gå i flex/afdragsfrihed end at de vil vælte dem med et større tab til følge. Så længe kunderne kan klare de løbende forpligtelser, som er dækket af en eller anden form for pant, er der håb forude, det er der ikke hvis de står med en uerholdelig bankgæld uden sikkerhed.

Bankernes indtjening er generelt forværret over de seneste seks års tid. Tabene har stået i kø.

Banker overalt i verden har problemer. Det er der mange forskellige grunde til. Jeg er fristet til at sige at deres problemer i høj grad skyldes deres egen kortsynede griskhed, men lad det ligge, resultatet er at efter nedskrivninger for mange milliarder, er der stadig økonomisk uro på grund af manglende tillid til sektoren.

Den manglende tillid er skyld i tab, højere finansierings- og kapitalomkostninger, udlån der falder og som det nok vigtigste for branchen: strengere regulerings- og markedskrav.

Renterne er stigende for at øge indtjeningen, der bliver lukket fillialer og fyret medarbejdere. Men det ser stadig ikke for godt ud.

Hvis danske banker (som jo er fedtet ind i realkreditten i deres ”finansielle supermarkeder”) i realiteten skal have et eksistensgrundlag, er folk nødt til at betale lån tilbage.

Det ser måske ikke ud til at timingen er så god. Men mon ikke det er bedre nu end om få år når afdragsfriheden på de fleste lån begynder at udløbe.
Bankerne er nok nødt til at statuere nogle eksempler for at få gang i tilbagebetalingen.