Det er vel det helt store spørgsmål nu, hvor regeringen oplagt pønser på at sænke værdien af rentefradraget i overensstemmelse med skattekommisionens forslag.

En sænkning over flere år fra 33% til 25% bør ikke skræmme garvede boligejere, som fra 1987-93 oplevede et fald fra 73% til 50%.

Men pønser politikerne i virkeligheden på at sænke fradraget til 0% på langt sigt? Det ville følge trenden fra 1987, hvor 73 % altså nu om nogle år nok bliver 25%.

Som ny boligejer betaler man naturligvis ikke kun i dag for sine egne ekstraudgifter til annulleret rentefradrag. Den negative værdi af fremtidige boligejeres annullerede rentefradrag kapitaliseres mere eller mindre øjeblikkeligt i de nuværende boligejeres boligværdi.

Dette vil betyde, at de nye boligejere rent faktisk ikke bare kommer til at betale for sænkningen fra 33% til 25% ud i al fremtid, men også for frygten/risikoen for, at rentefradraget på langt sigt følger trenden fra 80érne og ryger helt i 0%.

Er dette rimeligt, taget det stigende antal insolvente boligejere i betragtning?
Ville det ikke være mere rimeligt at beskatte gevinsten på boligsalg?

Rentefradragets historiske udvikling

Du kunne vel ligeså vel spørge om vi er på vej mod en flad skat. Værdien af ligningsmæssige fradrag er løbende blevet reduceret i sammenhæng med reduktioner i marginalskatterne, så man kunne faktisk sagtens argumentere for at vi langsomt nærmer os en model med flad skat og begrænsede fradrag.
Jeg skal ikke brokke mig, selvom jeg nyder godt at rentefradraget.
Af princip mener jeg at en skattemodel, hvor man skal være trænet revisor for at beregne sin skat er en perversion uden lige og ikke mindst en væsentlig trussel mod retssikkerheden!

/Bob

Enig!

Derudover er det også et enormt spild af resourcer at der på den ene sidde skal være en hel hær af revisorer og advokater der arbejder på at sikre man betaler mindst muligt i skat ved at udnytte huller i loven mens der på den anden side skal sidde en hær at folk med samme uddannelse i Skat og forhindre hullerne bliver udnyttet.

En simplere skat ville betyde at rigtigt mange af disse mennesker kunne lave noget mere produktivt end at sidde og modarbejde hinanden.

Det ville være en god ting for økonomien.

Det kræver selvfølgelig at man har en indtægt, men det er jo åndsvagt at man giver fradrag for andres forbrug af visse vare (man kan ikke trække køb af frugt fra på selvangivelsen), mens lønindtægt nærmest eksproprieres.

Skattetrykket bliver ikke mindre i Danmark. Det har man prøvet i 20-25 år at forgøjle befolkningen. Tværtimod skal man være glad for at holde det på det nuværende nivau, i betragtning af de massive regninger samfundet står overfor med banker der skal have kunstig åndenød og en generation af boligjere der går på efterløn og vil kræve kvalitet i behandlingen af deres kroppe der er fyldt med kolesterol og tjære.

En flad skat hvor borgerne selv bestemmer hvad de bruger deres indtægt til, istedet for høje personskatter og fradrag.

En lavere rentedragsret vil også neutralisere skattelettelserne på lønindkomst, så disse ikke blot blev kapitaliseret i endnu højere boligpriser som ville gavne 68'erne igen igen.

Bare rolig, det tog tyve år at nå hertil, og det vil tage mindst tyve år, inden rentefradraget eventuelt er sløjfet helt. At det er den vej, det går, kan til gengæld ses af at det er blevet gradvist nedtrappet under forskellige regeringer både fra højre- og venstrefløjen.

Men det bliver salamimetoden, én skive ad gangen med god tid til at fordøje effekterne mellem hver gang. At fjerne det fra den ene dag til den anden ville også give bankøkonomerne permanente tics, og det kan vi jo ikke udsætte de små pus for

Ahh - tror du virkelig at folk trækker så meget fra i skat. Så er deres revisor sgu bedre end min
En reduktion af ligningsmæssige fradrag og en samtidig reduktion i marginalskatterne vil selvfølgelig være til gavn for de højtlønnede og til ulempe for mellemlønningerne. Der skal nok bliver opfundet noget til at kompensere de lavestlønnede.
Jeg ser frem til at lavere personskatter betyder at folk med høje uddannelser og ringe mulighed for sort arbejde får en livsløn som bare tilnærmelsesvis matcher de håndværkere, der bruger de første 15 år af deres arbejdsliv på at rode med ubeskattet arbejde i alle ledige timer!

/Bob

Effekten af kombinationen af reduceret rentefragdragssret og lavere skat på lønindtægter/aktieudbytter er nul på længere sigt jf. Skattekommissionens rapport. Se side 119.

Velfærdskommissionen foreslog modsætningsvis fjernelse af skattestoppet på ejendomsværdiskatten, men at den så også kom til at omfatte andelsboligerne, som omvendt fik mulighed for rentefradrag.

Men har de indregnet frygten for, at rentefradraget er helt væk i 2020 eller 2025?

Jeg er parat til at æde meget, hvis vi kan undgå bare enkelte skattekarrusseller, så vi kan få noget arbejdsløshed blandt revisorer.

Hvis det kan gøre forbruget mere rentefølsomt, hvilket det principielt ikke er, så fint nok.