Du skriver det som om det er en menneskeret at have råd til at købe bolig lige der hvor man har lyst, uanset hvilket udgangspunkt man har for det.

Jeg er personligt årgang 1974, så jeg ligger nok i den demografiske målgruppe til at være blevet "bestjålet". De, som er ti år ældre, købte formentlig bolig, inden prisniveauet lettede helt fra jorden. De fleste, som er ti år yngre, er endnu ikke på boligmarkedet, og har forhåbentlig fået loddet vindretningen nu, så de vælger nok at sidde på hænderne og vente på, at de billige boliger kan plukkes.

Der er bare det ved det, at jeg og damen aldrig i livet ville have købt en lejlighed i Århus eller for den sags skyld København, da priserne var oppustede (hvilket de i øvrigt stadig er). Ikke på vilkår. Nu var vi så heldige, at der dumpede en stor og billig lejelejlighed ned i vores turban, da der var barn på vej, og vi fik brug for mere plads. Men vores Plan B var at købe et billigt hus (ca. 1 mio) i en af stationsbyerne nede langs kysten, hvilket fuldt ud var muligt. At købe til boblepriser i Århus? No way, José! Hvis flere havde tænkt som os, var der aldrig gået boble i den, så jeg synes egentlig, at folk ligger, som de har redt.

Lad os nu se, hvor godt, det lykkes for "68'erne" i sidste ende, nu hvor boblerne forsvinder. "Friværdien" i villaen .. pop! Den fine investering i forældrekøbslejlighed i byen .. pop! Aktierne .. pop! Sommerhuset .. pop! Den gyldne pension .. pop! Der er selvfølgelig nogle, der er gået ud af døren med en stor gevinst, men der er simpelthen ikke millioner nok til alle friværdimillionærerne. En vis herre kommer til at tage de sidste.

At det så er dybt amoralsk, når de forsøger at holde kunstigt liv i boblerne med alle mulige pakker, der tørrer gælden af på hele samfundet og på kommende generationer, det kan vi sikkert godt blive enige om. Men jeg er ikke så bekymret, jeg tror politikerne efterhånden har fattet det håbløse i det projekt, da markedets love ligger tættere på naturens og i sidste ende vil være stærkere.

Rimelig gældssanering er jeg helt med på. Med rimelig mener jeg, at bankerne må æde og afskrive tabene og eventuelt gå nedenom og hjem, hvis det er det, der skal til. Og så kan folk mere eller mindre starte på en frisk, evt. efter nogle år i straffeboksen, uden at have kreditorer flaksende over hovedet i resten af deres liv. Det vil være meget rimeligt og vil holde fælleskassen udenfor.

spinoza:

Jeg er en del ældre, på alder med Thomas. Jeg kan godt huske 1980érne og kartoffelkuren, og hvad den gjorde for min families økonomi. Jeg gik ikke på tvang, men det kunne jeg næsten lige så godt have gjort.

Jeg var ikke klogere den gang ( det burde jeg måske have været ) og denne gang var næsten alle jo også helt vilde med at råde de unge familier til at købe.

Jeg fornemmer en hvis straffelyst herinde overfor dem der bare gjorde hvad almindeligt var. Den vogn hopper jeg ikke på. Vi kan så kalde det "gældssanering" eller noget andet, og hvis bankerne skal betale, så kommer vi alle til at bidrage, for bankerne har ingen penge.

__________________
天下無不散之筵席

Jeg har skrevet det før:

Det giver ikke mening for mig at ignorere folks tilhørsforhold og kun kigge på markedet og dets kræfter. Det er ikke realistisk bare at bede folk om at flytte til Polen fordi der er er billigt. Hvis folk har valget mellem at flytte til Polen hvor der er billigt, eller at købe til oppustede boblepriser i et skævvredent boligmarked der hvor de har et tilhørsforhold (f.eks. København), så er der _åbenbart_ mange der vælger det sidste. Det kunne jeg godt have fortalt på forhånd. Tilhørsforhold, afstand til familie, netværk, arbejde osv. er vigtigt.

Det betyder ikke at det er en menneskeret at få en 100 kvm lejlighed på Kongens Nytorv for en slik, bare fordi man er vokset op i Brønshøj.

Jeg regner ikke de, der har købt bolig på toppen som store skurke i det her. Mange mennesker har jo ikke stor indsigt i økonomi, og har stolet på de "gode" råd fra deres bank og deres omgangskreds. Min empati strækker sig dog ikke så vidt, at jeg direkte har lyst til at bruge mine penge på at betale deres gæld.

Hvad bankerne angår, så burde de til gengæld have vidst, hvad de lavede. Man må formode, at der et eller andet sted i banksystemet sidder mennesker, der har forstand på pengesager, og det tror jeg også er tilfældet i mange af de danske banker og sparekasser. Men de resterende, de banker der har vist sig ikke at have forstand på penge, hvad skal vi egentlig med dem? Er det ikke lidt det samme som med en bager, der ikke kan bage brød? Jeg ville ikke føle nogen hævntørst overfor den stakkels bager, der giver alle sine rundstykker fire timer ved 450 grader, jeg ville måske endda have lidt ondt af ham. Men jeg ville på den anden side ikke kunne forstå det, hvis staten skulle ind med en pose penge og hjælpe ham med at holde bagerbutikken kørende.

ck83:

Jeg køber ikke din teoretiske tilgang til økonomi. I den bedste af alle tænkelige verdener har du sikkert ret. Men den verden findes ikke. Og verden i morgen er først og fremmest en konsekvens af vores handlinger i fortiden.

WTO og frihandel, javist, men netop WTO har da om nogen sat regler, det der skrider nu, er enkeltnationernes vilje og evne til at leve op til disse regler.

En transaktionsbank ( a la giro i sin tid ) er et stykke basal finansiel infrastruktur, der kun har godt af systemmæssig forenkling i transaktionsformidlingen. Og kan varetages mindst lige så godt af en statslig ejet bank som af en eller anden bande spekulanter.

Vi har før haft statslige banker ( f.eks. skibskreditten ), der har været gode positive tiltag i landets vækst.

Hvis du er modstander af en statslig bank, kan du vel heller ikke acceptere indlånsgarantien som den var, og slet ikke som den er nu, og for min skyld må du gerne placere din opsparing i en bank i Ukraine.

__________________
天下無不散之筵席

Jeg har prøvet at forklare dig det før, PFH - men jeg er bange for, at din 'jeg er fra 2300S - gi' mig så en lejlighed' agenda overskygger pointen?


1) Priser er relative (a): Om noget koster 300 bananer eller 40000 mågeklatter er ligegyldigt, så længe vi er enige om, at vi måler værdi i det ene eller det andet. Vi har valgt kroner her i landet.

2) Priser er relative (b): Så længe udbud ikke matcher efterspørgsel på et givent gode, vil prisen gå op - og omvendt. Men det lykkelige er, at man kan gøre sig fortjent til at have 300 bananer eller 40000 kroner - via dygtiggørelse og arbejde. I vores lands tilfælde på lidt andre forstyrrende måder, men grundprincippet er rigtigt nok.

3) Boligpriser er OGSÅ relative: Hvis vi forestiller os 'center' med pris 100 og 'perifæri' med pris 1, så vil de dygtigste, flittigste og mest intelligente have bedst mulighed for at købe i center og omvendt. Heldigvis eksisterer der ikke total konsensus om hvad 'center' er, hvorfor priserne er mere udfladede.

4) Hvis man er født i 'center' og er dummere end sine forældre, så må man jo downsize eller flytte ud mod perifæri. OG DETTE UANSET FORDELINGSMETODE af boliger - med planøkonomisk fordeling kommer pengene blot under bordet eller også betales i naturalier. Vi er kræmmere og handlere af natur, det ligger i generne. På denne vis ender de flittigste, dygtigste og mest intelligente hvorhenne? I 'center'.


Ovenstående har været noget forstyrret af diverse lovindgreb og nu igen hjælpepakker. Men idéen er god nok. Altså: Dit forslag om stavnsbinding vil ikke engang lykkes IRL, fordi 'penge' stadig findes. Og hvis de ikke gjorde, så gjorde 'mad', 'seksuelle ydelser', 'vennetjenester' stadig.

__________________
Fmd., Foreningen for Hjælpepakker til Unge Singler u/Børn og u/Boblebolig

Odense Banegård Center?

Come on, Skeptiker - mener du også, at tyngdekraften i teorien er meget sjov, men i virkeligheden er helt fjollet og forresten lidt doven? Det er jo empirisk bevist at mindre tilfældig statslig meddling i markedet øger handlen og dermed værdiskabelsen for alle. Faste, selvaftalte rammer er derimod en forudsætning.

Selv venstreekstreme Krugman er enig i dette!

Ishøj Stationscenter, dér! Yiir!