Boligdebatten.dk

Boligdebatten.dk (http://www.boligdebatten.dk/index.php)
-   Generelt (http://www.boligdebatten.dk/forumdisplay.php?f=2)
-   -   borsen.dk - Færre danskere tror på boligprisfald (http://www.boligdebatten.dk/showthread.php?t=5834)

spinoza 8th June 2009 09:15 AM

borsen.dk - Færre danskere tror på boligprisfald
 
borsen.dk - Færre danskere tror på boligprisfald

Hvilket måske bare peger på, at brøken "antal potentielle sælgere" / "antal potentielle købere" bliver større og større i disse år ..

.. and in related news:

dinepenge.dk - Danskerne er "lalleglade idioter"

Noget af en bredside mod nationen, der i sin tid opfandt klaphatten! :p

Thomas 8th June 2009 03:33 PM

1. hvad regner danskerne for et "boligprisfald"
2. Hvor mange af dem, der står overfor at købe, regner med et boligprisfald.
3. Jeg har aldrig forstået, hvordan man når frem til "Flertallet af økonomer"....
er der tale om en systematisk afstemning, eller et repræsentativt udsnit, eller er det adspurgte vægtet med havregrød i kraniet der giver resultatet....

spinoza 8th June 2009 03:56 PM

Jeg tror, der altid vil være et element af ønsketænkning involveret på begge sider. Specielt hvis folk bliver spurgt i sådan en undersøgelse her, vil det være gratis at svare ud fra den virkelighed, som man ønsker, frem for den virkelighed, som man ser og i virkeligheden disponerer efter. Ikke mindst hvis man er af en overbevisning, at boligpriserne afgøres af psykologi, og at psykologien påvirkes af sådanne undersøgelser.

Så en del boligejere (potentielle sælgere) vil svare, at de tror på stigende priser, selv når det er åbenlyst for enhver, at priserne er faldende. Og det er sikkert symmetrisk; en del kommende boligkøbere ville svare, at priserne faldt, selv i perioder hvor de er tydeligt stigende.

Så med al den "gratis" ønsketænkning, der er involveret i sådan en undersøgelse, kunne de for min skyld godt trykke resultatet på toiletruller først som sidst. Og hvis man endelig skal prøve at uddrage en form for skrøbelig konklusion, så kunne man jo lige så vel konkludere, at antallet af kommende boligsælgere er voksende i forhold til antallet af boligkøbere, hvilket demografien jo også tilsiger.

Der bliver flere og flere potentielle boligsælgere for tiden i forhold til købere. Det er jo ikke sådan, at baby boomer-generationen synkront vil beslutte sig for at flytte ud om præcist fem år. Nogle er allerede begyndt. Man kan fint få dårlige hofter og problemer med trapper, længe inden man fylder tres. Nogle gider ikke støvsuge en stor villa efter at ungerne er fløjet fra reden. Nogle bliver desværre enker eller enkemænd. Nogle vil bare gerne cashe ind, fordi de har set skriften på væggen. Så det er så småt begyndt, Det Store Boligudsalg.

Samtidig er købergenerationen ikke specielt stor, og en del af den sidder fastlåst i bylejligheder på grund af insolvens. Sidstnævnte håber også på, at et mirakel vil redde dem fra at hænge fast i 2V'eren med ungerne de næste fem år, så deres ønsketænkning er prisstigninger.

Alt i alt tyder det ikke ligefrem på, at flertallet får ret denne gang.

spinoza 8th June 2009 04:02 PM

Hvad spørgsmålet om økonomer angår, så har man siden middelalderen praktiseret, at man binder dem og ser, om de kan flyde i en mose eller en mergelgrav. Dem, der kan flyde, regnes for "flertallet", da man ikke er i stand til at se eller tælle de sunkne. Desværre vil der være en del ænder blandt disse, hvorfor økonomien altid vil være en upræcis videnskab.

ulle 8th June 2009 04:13 PM

Der er ingen tvivl om at boligpriserne vil falde i tiden fremover.
De vil falde voldsomt.
Det hidtidige fald er kun første bølge.
2. bølge kommer når arbejdsløsheden stiger tilstrækkeligt meget og påfører finanssektoren yderligere tab.
3. bølge kommer når renterne stiger igen og skatteskruen atter strammes.
4. bølge når psykologien er banket hel i bund, så selv dem med klaphatten erkender, at de er lallende idioter.

Thomas 8th June 2009 05:01 PM

Citer:

Oprindeligt indsendt af spinoza (Indlæg 99190)
Hvad spørgsmålet om økonomer angår, så har man siden middelalderen praktiseret, at man binder dem og ser, om de kan flyde i en mose eller en mergelgrav. Dem, der kan flyde, regnes for "flertallet", da man ikke er i stand til at se eller tælle de sunkne. Desværre vil der være en del ænder blandt disse, hvorfor økonomien altid vil være en upræcis videnskab.

:D :D

cirb 8th June 2009 05:23 PM

Citer:

Oprindeligt indsendt af spinoza (Indlæg 99190)
Hvad spørgsmålet om økonomer angår, så har man siden middelalderen praktiseret, at man binder dem og ser, om de kan flyde i en mose eller en mergelgrav. Dem, der kan flyde, regnes for "flertallet", da man ikke er i stand til at se eller tælle de sunkne. Desværre vil der være en del ænder blandt disse, hvorfor økonomien altid vil være en upræcis videnskab.

:D :D :D
Sådan noget må du altså ikke gøre uden varsel, nu står der fem mennesker og kigger bekymret på mig.

Mvh
Cirb

litl_big_chickn 9th June 2009 01:35 AM

Vismænd: Boligboblen er stadig halvt fyldt | Dinepenge.dk

Glasset er halvfuldt eller .. halvtomt...

Thomas 9th June 2009 11:43 AM

Citer:

Oprindeligt indsendt af litl_big_chickn (Indlæg 99269)
Vismænd: Boligboblen er stadig halvt fyldt | Dinepenge.dk

Glasset er halvfuldt eller .. halvtomt...

vismændene overser 4 faktorer i deres bedømmelse:
1) Situationen i 2003 - ved indførelsen af afdragsfriheden - var allerede dengang et ustabilt højt prisniveau - på trods af lav rente. Derfor er der ikke nogen grund til en decideret udfladning - ikke sådan at forstå at priserne et kvartal ikke falder så kraftigt som i andre. Med det lave antal handler vil sæsonvariationer - der eller ikke er voldsomme på priserne - få betydning.
2) Der er i mellemtiden bygget 150.000 nye boliger, som der ikke er behov for.
3) Ejerlejlighedsejere i København er fanget i gældsfælden som insolvente - de kan derfor ikke flytte, som de ellers ville have gjort (tak til Gribben, cirb og andre) - det vil betyde et fortsat pristryk på parcelhuse på Sjælland.
Desuden har en del valgt lejeløsningen fremfor ejerskab: Disse boliger kommer igen på ejermarkedet, mens der fortsat vil være mange til leje.
4) Krisen kommer til at vare så længe, at den stigende gennemsnitsalder vil gøre sig gældende.

Holder denne krise aldrig op? Nej, det er der ikke noget, der tyder på.

chantmaster 9th June 2009 12:15 PM

Citer:

Oprindeligt indsendt af Thomas (Indlæg 99324)
Holder denne krise aldrig op? Nej, det er der ikke noget, der tyder på.

Hvis du ser befolkningspyramiden bliver ældreboblen afviklet omkring 2040, hvorefter der er lagt i kakkelovnen til at godt opsving.

Så der er jeg langt fra enig i der ikke er en bund. Der er en afslutning.

Der vil komme korte opture og nedture undervejs, med en afslutning på nedtrenden i 2040-2045. (Under forudsætning af at der ikke kommer grimme epidemier eller krige inden)


Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 01:15 PM.

Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.