Ønsker man altid lavest mulig ny offentlig ejendomsvurdering?
Altså hvis man ejer og ikke har planer om at sælge.
Virker høj, men giver jo rabat.
Så - har det nogen betydning om den er høj, realistisk eller lav - også med tanke på hvad der evt måske kan blive ændret ude i fremtiden samt fremtidige stigninger i ejendomsvurderingen.

Lavere betyder lavere skat.

Man kunne lave argumentet for høj, at den så ville enten falde eller være status quo. Så du ikke fik fremtidige skattestigninger lige med det samme,

Ja, noget i den retning jeg tænkte.

Eksempelvis tænker jeg det kan blive et tovtrækkeri om ejendomsvurderingen er 25% for høj eller 19,99%. SKAT mener vel i forvejen at deres “gæt” er passende.

Hvordan med ejendomsskatten / grundskyld. Jeg mindes der i Aarhus Kommune er loft på 7% årlig stigning. Fortsætter det eller er der nu snart helt nye spilleregler?

Noget jeg ikke har set nævnt i debatten: Jeg forstår ikke hvordan princippet vedr "optimal udnyttelse af grunden" osv. skulle kunne forklare tilfældene hvor den samlede værdi er markant højere end grunden, end ikke i princippet. For SELV hvis en ejer har udnyttet grunden dårligt (måske lagt et lille hus hvor der kunne have ligget 10 eller en forlystelsespark) så må det stadigvæk gælde at sum af hus + grund ligger indenfor en nedrivningsomkostning tæt på værdien af grunden. Markedet kan jo se potentialet i grunden og en køber ville kunne score en kæmpe profit ved at rive huset ned og udnytte bedre. Så selvom huset måske ikke tilfører meget burde det ikke kunne trække meget fra. Så den forklaring man har hørt kan højst bruges til at forklare hvorfor den samlede værdi OG grundvurdering ligger markant højere end man måske lige ved første øjesyn havde forventet ved at se på nuværende anvendelse. Men kan grundlæggende ikke forklare divergens fra markedsprisen eller et stort spænd mellem de to priser

Man kan endda gå endnu videre: Antag huset var ulovligt at rive ned (fredet osv)... kan det skabe situationer hvor grundværdien er højere end summen? Vel egentlig ikke, for så er grunden jo maksimalt udnyttet. Men selv hvis man i denne situation vælger at sige det skal være den optimale teoretiske udnyttelse der lægges til grund (omend det er umuligt grundet lovgivning) er det næppe forklaringen på de mange tilfælde for husene kan jo typisk rives ned. Så forklaringen virker gal og ikke kun fordi man kan være uenig i princippet om maksimal udnyttelse eller omanvendelse af princippet i bestemte situationer.

Når man kommer udenfor de større byer, og et lille stykke væk fra kysterne, så er helårsgrunde sjældent meget værd. Enkelte steder har man endda forsøgt sig med, at sælge grunde til 1 kr. blot for at få nogen til at bygge:

https://www.boligsiden.dk/nyheder/bo...de-for-1-krone

Så en 5.000 m2 grund i forbindelse med en bolig på landet eller i en landsby, hvor der næppe nogensinde vil blive bygget nyt, har stort set ingen værdi. Uanset om der teoretisk set kunne bygges 5 parcelhuse eller 20 rækkehuse. Det er fugle på taget.

Hovedparten af de sager som har været omtalt i pressen falder i den kategori.

De årtier hvor Mærsk sad på en meget stor sammenstykket grund ude i Gentofte er i hvert fald et eksempel hvor det har kunnet lade sig gøre. :-)
Da han døde blev det specielt indrettede hus revet ned og grunden/grundene splittet op.

Det anfægter jeg bestemt ikke er tilfældet. Men jeg vil stadigvæk mene at ejendomsværdi + grund burde være højere end værdi af grund, selv i situationer som det du beskriver, og det både før og efter.

Lad os sige Mærsk havde en gigantisk grund hvor der kunne ligge 10 huse. Lad os sige et typisk hus inkl grund i Gentofte koster 5 mio. og at byggeprisen på et hus er 1 mio. kr. Så vil jeg mene at ejendomsvurderingen FØR nedrivningen burde se således ud:

Samlet ejendomsværdi (ejendom + grund): 41 mio. kr.
Grundværdi: 40 mio. kr.

Efter Mærsks død, og den nedrivning og opbygning af huse m.m. du nævner vil det se således ud:

Samlet ejendomsværdi (ejendom + grund): 50 mio. kr.
Grundværdi: 40 mio. kr.

Bemærk at i begge tilfælde er den samlede ejendomsværdi større end grundværdien. Grundværdien ændrer sig naturligvis ikke af hvad der er bygget på den -og det er jo netop den forklaring skat m.m. nu kommer med, at grundværdien skal repræsenterr optimal udnyttelse, hvilket mit eksempel er helt konsistent med.

Situationer som dette (herunder suboptimal udnyttels af grund) kan i mine øjne ikke forklare fænomenet, end ikke i princippet.

Grundværdien ændrer sig naturligvis ikke med hvad der bygges på den. Det kan vi hurtigt blive enige om. De er Vurderingsstyrelsen heldigvis også enige i. I dit eksempel vil grundværdien både før og efter nedrivning være 40 mio. kr.

Fordi Mærsk udnyttede sin grund elendigt har politikerne via SKAT bestemt at den elendige udnyttelse påvirker vurderingen af den samlede ejendom så længe status quo fastholdes. En as-is vurdering går derfor på et ejendommen kun er fx 30 mio. kr. værd. Grundværdien er stadig 40 mio. kr.

Er det rimeligt? Det ved jeg ikke, men det er sådan politikerne har bestemt det skal være.

Underligt - for man må vel antage en køber ikke havde kunnet købe herligheden til kun 30 mio kr.

Det må man formode ikke har været muligt. En køber skulle nok have 40 mio. kr. op af lommen.

Man kan da helt sikkert undre sig over at det er sådan det er skruet sammen.

Jeg tænker det vil være mest rimeligt at sætte grundskyld som skatten af 40 mio. kr. og fordi vurderingen af ejendommen med 30 mio. kr. er lavere end værdien af grunden beskattes man på ejendomsskatten ligeledes af 40 mio. kr., da man ikke skal slippe billigere bare fordi man har sat en knaldhytte på en gigagrund. Det må være op til politikerne at rette.

Dette er selvfølgelig kun i de tilfælde hvor det er en form for rimelighed i Vurderingsstyrelsens vurderinger. :-)
Hvis der er fejl, fx hvis en fredet 20.000m2 sø vurderes som om den kan udstykkes til parcelhuse, skal det selvfølgelig rettes.