Boligdebatten.dk

Boligdebatten.dk (http://www.boligdebatten.dk/index.php)
-   Generelt (http://www.boligdebatten.dk/forumdisplay.php?f=2)
-   -   Boligdebatten Vs. det virkelige liv (http://www.boligdebatten.dk/showthread.php?t=742)

tomtom 25th September 2007 10:31 AM

Hej,
Jeg har ikke det store kendskab til det ene eller det andet; men jeg følger meget med i, hvad der sker på boligmarked; da jeg står på sidelinie, som førstegangskøber.
Mit spørgsmål til denne debat er: det må da også have en betydning på priserne (nedad gående), at førstegangskøbere ikke har råd til købe en bolig i København og omegn (og jeg mener ikke i centrum af København); men også at vi står overfor, lad os kalde det et generationsskift, hvor der er flere ældre, som skal af med deres hus, til en høj pris, som de unge ikke har råd til??

Solgt 25th September 2007 10:33 AM

Nu er de fleste mæglere, banker og kreditforeninger i familie og har derfor ingen interesse i at tale markedet ned.
Mælgerne kæmper pt. en kamp for deres troværdighed, da de gerne vil fremstå som retskafne, veluddannet og respektable eksperter på boligmarkedet på trods af at disse ikke selv kan forklare stigningerne udover hysteri(hvilket en mægler aldrig vil indrømme). Et boligkrak ville endvidere betyde enorme tab for udlånerne omvendt ville et krak sætte gang i bolighandlerne = gebyrer og optagelse af tillægslån mv. som igen sætter gang moderniseringerne og tilbygningerne. Alt i alt håber branchen vel at det hele bliver en storm i et glas vand og vi alle igen kan ånde lettede op og forsætte som hidtil.
Jeg er enig med Thomas Torp udi at hvis bankerne bare igen ville åbne op for udlånene alle så ville det sætte lidt mere fut i tingene, men denne situation er uholdbar da dette kun ville bidrage til en endnu mere tilspidset situation på kort/mellemlang sigt. Lidt ala. den umiddelbare varme ved at tisse i bukserne.

Sandheden er bare at førstegangskøberne ikke længere kan finde vej ind i markedet pga. fantasipriser og en renteudgift som er umulig at betale hvorfor bankerne vender tommelfingeren nedad til de håbefulde boligkøbere uden samme mængde matadorpenge som de nuværende boligejere.

Man kan sige: tag de fleste matador penge ud af markedet så vil du se hvad de realistiske priser skal lyde på, da de vel vil tilnærme sig hvad køberene har råd og lyst til at betale.

Manu 25th September 2007 11:17 AM

Iben
folk herinde har fremfører oftest bombastiske og skråsikre forudsigelser om boligmarkedet, renten m.m. Sortseerne mener bla. at der kun er en vej renten kan gå og det er op. Sandheden er at Fed har sænket renten, og vil sænke den igen pga. den økonomiske afmatning i USA. ECB vil så være nød til at handle og følge renten nedad.

Probst 25th September 2007 11:23 AM

Citer:

Oprindeligt indsendt af Manu (Indlæg 11670)
Sandheden er at Fed har sænket renten, og vil sænke den igen pga. den økonomiske afmatning i USA. ECB vil så være nød til at handle og følge renten nedad.

Nå så DET er sandheden?

Ja det har sænket renten. Alt det andet er jo en påstand som alle andre? :)

Solgt 25th September 2007 11:59 AM

Citer:

Oprindeligt indsendt af Manu (Indlæg 11670)
Iben
folk herinde har fremfører oftest bombastiske og skråsikre forudsigelser om boligmarkedet, renten m.m. Sortseerne mener bla. at der kun er en vej renten kan gå og det er op. Sandheden er at Fed har sænket renten, og vil sænke den igen pga. den økonomiske afmatning i USA. ECB vil så være nød til at handle og følge renten nedad.

FED har sænket renten pga det kriseramte interbank lånemarked - ikke pga. økonomisk afmatning der er altså en forskel! FED dikterer ikke automatisk ECB rentesats - fejl nr. 2.
Hvis du mener at have backup for dine påstande ville det være dejligt og givtig for debatten hvis du gad at poste dem samtidig.

Pedersen 25th September 2007 12:06 PM

Jo jeg tror ECB er lidt mere rolige end deres venner på den anden side af søen - de er ihvertfald mere opmærksomme på inflation.

Bloomberg.com: Worldwide

HusMedHave 25th September 2007 12:21 PM

Citer:

Oprindeligt indsendt af Thomas (Indlæg 11644)
3. Min direktør (i byggebranchen) har siden sin læretid set den foreliggende situation 3 gange - før.

Er det Kurt vi taler om?

Thomas 25th September 2007 12:26 PM

tomtom:
Naturligvis har det en pristrykkende effekt, at der ikke er førstegangskøbere!

Problemet er bare, som solgt så udmærket gør opmærksom på, at der er væsentlige kræfter i gang for at bevare illusionen.

Mæglerne er faktisk dem, der har størst interesse i et prisfald; fordi sælger de ikke noget, så tjener de ikke noget. Problemet er her dels, at deres prisfastsættelsesmekanisme - hvad tilbydes/handles tilsvarende ejendomme i området til - dur ikke i denne situation: Dels handles der ikke, dels er priserne urealistiske i området. Endeligt repræsenterer de sælger, og forsøger derfor at få den bedst mulige pris.

De nuværende boligejere har naturligvis heller ikke en interesse i et prisfald - specielt ikke når forjenesten er skattefri.

Bankerne og kreditforeningerne har slet ikke nogen interesse i et prisfald, fordi det betyder at deres sikkerhed for lånene forsvinder.
Kreditforeningerne prøver at få folk til at konvertere lånene til en højere rente, hvorved ydelsen fastholdes; men restgælden nedskrives - og pantet sikres.
Problemet er imidlertid alle dem, der har afdragsfrie F1 lån, der er restgælden upåvirket af en konvertering til fast forrentet lånd. det bliver ikke bedre af et SDO, hvor renten er lavere; men restgælden vokser (hvis jeg har forstået det rigtigt, konsulent er mere end velkommen til at kommentere). Hvilket blot betyder at skægget vokser længere og pantet bliver mere usikkert.
Hvis de resterende 20% er finansieret ved et banklån med sikkerhed i et ejerpantebrev, så betyder det at bankens pant ved en 20% prisreduktion er pist væk. (Hvis jeg har misforstået noget, er man velkommen til at kommentere)
Hvis dette er rigtigt, så er der rimeligt mange der vil have finansiel fordel af en tvangsauktion, fordi - igen hvis jeg har forstået det rigtigt - man hæfter kun for gælden med ejendommen?

hhh 25th September 2007 12:40 PM

Udtalelser uden reel viden bag.
 
Citer:

Oprindeligt indsendt af Thomas (Indlæg 11664)
...
Den anden faktor er en kolossal snakken udenom. Mit præmieeksempel er fra en anden verden: Danmark har i mangfoldige år haft 3 "fiskeriinspektionsskibe" ved Grønland og Færøerne (det lader til det p.t. er 2):
a. antallet af årlige opbringninger for tyvfiskeri har kunnet tælles på en finger pr. skib. Det skal sammenholdes med, hvor kostbart det er at have en fuldtidssejlende fregat.
b. Potentielt tyvfiskeri fra ubåde og flyvemaskiner må være et stort problem - det er det disse skibe er bevæbnet imod.

Beklager at jeg lige må springe nogle indlæg tilbage, men du kender tydeligvis intet til inspektionerne ved Grøndland - og jeg stejler mod alle dem der udtaler sig utroligt skråsikkert uden reel viden bag.

Jeg ridser lige kort op:
Fiskerisinspektionerne ved Grøndland har mange funktioner, herunder suverænitetshævdelse - hvilket måske vil vise sig at være en god investering, den dag vi begynder at hente olien op?

Skibene er bevæbnet? Jada, vi er jo forpligtet til at opretholde en vis størrelse flåde - men du mener altså at vi skal indkøbe ekstra skibe kun til inspektionerne?

Jeg kan tilføje, at vi tager mere end een synder om året, og hvis vi ikke patruljerede, ville de russisk trawlere tømme området på en sæson eller to.

Skibene har også en uddannelsemæssig værdi, idet de fungerer som træning af officerer og værnepligtige, en træning som vil være svær at eftergøre i en simulator.


Nåja, så bruger man også skibene til forskning, kortlægning af havbunden, redningsaktioner (Search and Rescue), diverse støtte ved politiaktioner, afsløring af narkosmugling (se nyhederne Triton pÃ¥ jagt efter stoffer), miljøovervågning...

Jeg beklager hvis indlægget handler om andet en boligpriser, men dit eksempel viser en total mangel på viden, som jeg var nødt til at reagere på (jeg kan anbefale Forsvaret og Forsvarskommandoens hjemmeside under Grønlands og Færøernes Kommando, hvis du rent faktisk vil sætte dig ind i området).

Jeg vil slutte i det som er årsagen til starten på denne tråd (som jeg opfatter den:)), lad os være enige om kun at udtale os så skråsikkert, når vi rent faktisk ved hvad vi taler om - ikke bare præsentere vores overbevisninger som den endegyldige sandhed.

Tak for opmærksomheden.

tomtom 25th September 2007 12:44 PM

Thomas:
Tak for dine svar.

Jeg var lidt for utoldmodig og hurtig, og fik posted mit spørgsmål to gange.
Men tak for begge svar.


Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 03:01 AM.

Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.