Den hollandske ING Group, som er et multinationalt bank- og finansselskab med hovedkontor i Amsterdam og er blandt verdens 30 største banker, har udgivet en rapport om "BRICS expansion and the dollar - Would a larger bloc mean faster de-dollarisation?"

Det er en omfattende og langhåret sag, men konklusionen er blandt andet at:

Der har indtil nu været et fald i dollarens andel af centralbankernes valutareserver, men brug af dollar har holdt sig meget godt i handel, private aktiver, gældsudstedelse og generelt på det globale valutamarked.

Blandt de potentielle dollarudfordrere kan euroen virke som en andenplads, men dens dominans ses kun i Europa.

Islam Times og andre kilder fortæller at Euro's andel som international afregningsvaluta faldt til 24,4% i sidste måned, som er et fald på omkring 6,83% i forhold til den forudgående måned.

I følge Bloomberg steg dollars andel i globale betalinger i juli til rekord andel. Omkring 46 % af alle Swift FX-transaktioner involverede dollar. Euros andel faldt til rekord lavt niveau; yuan(CNY) oversteg 3% for første gang.

Ser man på BRICS, siger ING, ser Kinas forstærkning af renminbi-swap-linjer (hvad det end betyder) ud til at have hjulpet med at fremme brugen af dets valuta i handel og internationale reserver, og Ruslands geopolitiske aversion mod dollaren har også givet CNY et løft, men Kinas lave udstedelse af panda-obligationer forbliver en hindring for CNY brug som international reservevaluta, mener ING. - Man kan jo også mene at tillid til landets stabilitet er en vigtig faktor.

Nogle kilder, som jeg dog ikke kan genfinde, siger at CNY' vækst i andel af internationale afregninger er sket på bekostning af Britiske Pund.

Man skal også tænke på hvad meningen med nationernes reserver er.

Det er at i nødstilfælde, ved krig, hungersnød, epidemier, har staterne reserver til at købe mad, våben, brændstof og medicin med videre. Våben kan man få for både dollar, euro og rubler. Saudi handler ikke længere olie udelukkende i dollar. For CNY kan man få alle mulige forskellige ting. For rubler kan man også få olie.

Derimod dollar som international afregningsvaluta er noget andet og mere midlertidigt. Firmaerne er ikke interesserede i at ligge inde med store beløb i "reserver", idet disse vil repræsentere ledig kapacitet. Især med den aktuelle inflation er det ikke tiltrækkende.

Mange firmaer vil tænke at dollar har tjent dem godt gennem årtier i international handel. Modtager de dollar for solgte varer, kan de altid bruges til at købe noget andet for, og den er ret stabil, der er ingen stor valutarisiko på kort sigt. De vil tænke på deres indtjening og bundlinjen og ikke på den politiske støj om dollars kommende demise.

Men alt dette er uddraget fra data fra SWIFT. I dag findes der også andre redskaber for valutaoverførsler, nemlig det russiske SPFS og MIR card, det kinesiske CIPS (Cross-Border Interbank Payment System) og det indiske SFMS (Structured Financial Messaging System).

Man kan jo godt forestille sig at den procentvise fremgang, som dollar har haft i SWIFT systemet, skyldes at mange transaktioner, som ikke er i dollar, er søgt over i andre systemer, og derved fremstår de tilbageværende dollar transaktioner i SWIFT med en større procent del.

Det bliver stadig mere populært at handle i de berørte firmaers nationale valutaer, og størrelsen af denne handel kan vi ikke vide noget om, men afregningen må overføres med de ovenfor nævnte systemer.

Summa summarum: Dollar går tilbage som international reservevaluta. Sikkert meget på grund af det almindelige Trump-kaos i US og indefrysningerne af Venezuelas og Ruslands reserver i vestlige banker, som har skabt eftertanke. Men den ser ud til - indtil videre - at holde stillingen som foretrukken international afregningsvaluta - i hvert tilfælde indenfor SWIFT systemet!

https://think.ing.com/reports/brics-...dollarisation/
https://www.rt.com/business/581762-e...decline-swift/
https://www.islamtimes.org/en/news/1...ents-nosedives
https://en.mehrnews.com/news/205221/...tlements-SWIFT

Jeg synes godt vi kan fortsætte langs den logiske tråd om nationernes strategiske reserver og overveje om de mon i fremtiden vil foretrække disse reserver i kontante indskud i forskellige valutaer, statsobligationer i forskellige valutaer eller ædle metaller. Ja, den Norske Oliefond, som jo også er en slags strategisk reserve, foretrækker aktier.

Men sådan overvejelse må nødvendigvis bygge på om vi tror at den inflation, som vi netop har oplevet, var et forbigående fænomen, eller om den vil gentage sig i fremtiden. Der er jo ikke meget ved at have kontanter i banken, hvis de bliver inflateret væk med rasende fart. Statsobligationer er rentebærende, men sjældent så meget at de kan modstå inflation.

I den forbindelse vil jeg gerne vende tilbage til teorien om "greedflation", som jo går på at der med mellemrum opstår en oprindelig prisstigning af "naturlige årsager", som for eksempel mangel på arbejdskraft, knaphed på råvarer, almindelig træghed i udvidelse af kapacitet og lignende. Teorien går så på at store virksomheder, som har kontrol over markedet, vil udnytte muligheden ved at give priserne en ekstra tand op. Der er jo inflation, ikke sandt!

Som en Bradley Blankenship skrev: "virksomhederne hæver priserne af den simple grund, at de kan."

Men, må vi spørge, hvorfor kan de? Det burde jo være et kapitalistisk konkurrence marked, og hvis nogle agenter bliver for grådige og kræver en pris for langt over kostprisen, så skulle der jo komme nye agenter ind fra sidelinjen, der tilbyder varerne billigere!

Men i dag befinder kun gartnere, fiskere og landmænd sig på et marked, som ligner fuldkommen konkurrence. Langt de fleste moderne markeder kan karakteriseres som oligopoler, hvilket vil sige at de er domineret af nogle få agenter, som kender hinanden og har en vis indbyrdes forståelse.

Et oligopolmarked er ofte karakteriseret ved at der er en "leader", som er den mest omkostningseffektive agent, resten følger strategien "follow the leader" fordi ingen har lyst til at udfordre den mest omkostningseffektive agent i en priskrig.

Derfor, når "leader" udnytter en mindre "naturlig inflation" til at give priserne et tiltrængt ekstra hak opad, så vil de andre gøre det samme.

Markedsformen oligopol vil ikke gå væk, og derfor må vi konkludere at det vil periodiske bølger af inflation heller ikke.

Og for at knytte tilbage til nationernes reserver - derfor vil staterne formentlig være tilbageholdende med at have deres reserver i kontante indskud eller statsobligationer - fordi de vil frygte at inflation er kommet for at blive - og i fremtiden i højere graf foretrække guld eller sølv.

Hvilket jo også er det, som vi har set, ved at i hvert fald Rusland og Kina har skrabet guld til sig gennem flere år.

Og det må gøre "goldbugs" som Olebole2 glad, hvis han stadig findes.

Tilgiv mig at indlægget blev noget langt, men vanskelige problemer kan kræve mange bogstaver.