Yep, men hvordan skulle samfundet så kunne vælge? Man behøver jo ikke heller ikke foretage et optimalt valg - bare det er 'godt nok'. Kæden hopper af hvis man efterfølgende forventer samfundet betaler en ny uddannelse, fordi man et par år inde opdager noget mere spændende. Her ville en delvist betalingsmodel hjælpe - så kunne folk skifte, men ville antageligt kun gøre det hvis det betød meget for dem.

Nu kan man jo både være dygtig med lave karakterer og udygtig med høje karakterer, så det er ikke en perfekt indikator. Men alt andet lige står kandidater med høje karakterer bedre, da karakterer jo er lige til at sammenligne og er noget af den eneste information arbejdsgiveren har.
Men selv her er det ikke nødvendigvis problemfrit. I både det offentlige og private er der ansat chefer og HR-folk som selv havde dårlige eller middelmådige karakterer. De har nu skabt sig en fortælling, bl.a. ved at fokusere på et lille mindretal af folk med høje karakterer, hvor dem med "for" høje karakterer er upraktiske, teoretiske, rigide osv. Overfor sådan en person kan høje karakterer faktisk i sig selv være en ulempe! Dog er det forholdsvist sjældent og jeg tror der bliver færre og færre af den slags - og det er sikkert ikke der man gider være ansat når det kommer til stykket.

Et andet problem er, at karakterskalen bliver mere og mere udvandet. Det er ikke ualmindeligt at alle i en klasse får 10 eller 12, og sådan var det i hvert fald ikke på den gamle skala. Eleverne er måske blevet dygtigere, men noget af det er også karakterinflation, godt hjulpet af indretningen af den nye skala. Det gør det sværere at identificere de dygtigste ud fra karakterer.

At man kan være dygtig og have lave karakterer, fordi man er et uopdaget talent, har prioriteret anderledes (og måske fornuftigt) under studiet mv. kan jeg godt forstå, men jeg har svært ved at se, at man kan have høje karakterer og være udygtig - for karaktererne siger jo et og andet om, hvad man kan præstere fagligt.

Det er muligvis en tendens, der gør sig gældende i de enkelte fag, men det er nok ikke sædvanligt, at alle på et hold får 10-12 i gennemsnit. I det brede perspektiv vil karaktererne (gennemsnittene) stadig differentiere sig og typisk lade sig placere i en normalfordelingskurve, hvorfor man fortsat kan anse karaktergennemsnit som en rimelig indikator på faglig dygtighed.

Ideelt burde man ikke kunne være udygtig og have høje karakterer, og det tror jeg også er meget sjældent. Men nu nævnte du selv at det kan være svært for nyuddannede at overbevise arbejdsgiveren om de er den bedste, på trods af meget høje karakterer - og der kan nogle af de nævnte ting spille ind.

I og med der er en vis karakterinflation, og der desuden er mange eksaminer der erstattes af afløsningsopgaver, gruppearbejde, powerpoint shows m.m. så vil jeg ikke afvise man kan komme højt op på skalen uden at være specielt god. Endeligt er det jo også et spørgsmål om hvad man mener med 'god'. På nogle fag er det muligt at få relativt høje karakterer i kraft af stor flid og udenadslærer, uden at være i stand til at arbejde selvstændigt med stoffet. Her kommer det i høj grad an på hvordan og i hvad der eksamineres kontra hvad en arbejdsgiver efterspørger.

Karakter siger ofte desværre mest om hvor god man er til at læse en bog og lære dens indhold udenad. Det er ikke alle eksamener der er lige gode til at få afdækket om man også har forstået bogens indhold.

Der var en udsendelse for nogen tid siden om en gut der havde et system til at memorisere ekstreme mængder data på meget kort tid. Han havde, for sjov, taget og bestået et utal af fag på universitetsniveau blot ved at lære hele pensum udenad på få dage.

Faglig viden er godt, men det skal suppleres med en evne til at bruge det rigtigt hvis det skal være noget værd. En håndværker er ikke dygtigt bare fordi han kan bygningsreglementet i hovedet.

__________________
I sincerely believe that banking establishments are more dangerous than standing armies, and that the principles of spending money to be paid by posterity, under the name of funding, is but swindling futurity on a large scale. - Thomas Jefferson

Lidt om løntilskud fra Ministeren :

Støjberg forsvarer løntilskud i kommuner

Der er en hob af flexjobansøgere i øjeblikket, som ser muligheden for at gå på halv tid til fuld løn. Desværre administreres flexjobordningen meget forskelligt ikke alene mellem de forskelllige kommuner, men også fra de enkelte medarbejdere i kommunerne, der arbejder med sagen.
Der er personer, som har "kontakterne i orden" og er i besiddelse af store overtalelsesevner. De bliver i disse år tilkendt en sådan højst lukrativ ydelse, mens andre forgæves må kæmpe for førtidspension.
Ordningen er alt for lukrativ og betingelserne for at opfylde kravene alt for uigennemskuelige.
Har kommunen et godt samarbejde med en virksomhed, er det også meget nemmere at overtale sagsbehandleren til, at medarbejderen skal på flexjob.
Det er en ekstrem stor gevinst for arbejdsgiveren, hvis han kender medarbejderen og dennes vilje til arbejde og gennemsnitlige sygefravær.
Jeg kender tallene ned i detaljer.
Afskaf flexjob og udbyg førtidspensionerne, så de bliver mere flexible, men mindre lukrative end flexjobordningen.

Ja meget enig, den rigtige løsning ligger nok ca. der, Flexjobordningens styrke ser jeg primært over for det ældre segment som kan beholdes nogle extra år på arbejdsmarkedet til gavn for forhåbentlig både arbejsgiver, arbejstager og samfund - ikke til folk der skal ud at søge job med et flexjob-bevis.

Inger Støjberg er minister i en regering der:

1) Har gjort verdens største offentlige sektor markant større - nu større end under Anker i % af BNP
2) Givet ufinansierede skattelettelser
3) Skabt et kæmpe underskud på 80-100 mia.
4) I perioden med underskud har indført dyre, ligegyldige luksustiltag, herunder madordninger m.m.
5) Fuldstændigt har fejlet i at holde de offentlige budgetter i ro - tværtimod vokser de massivt
6) Fuldstændigt har ignoreret anbefalingerne fra vismænd, velfærdskommission og arbejdsmarkedskommission
7) Under krisen har ansat offentligt ansatte i hobetal (>30K ekstra / år)

Set i lyset heraf, kommer det ikke som en overraskelse for mig, at Inger Støjberg går ind for løntilskud. IS forekommer mig bestemt heller ikke at være en 'strammer' - snarere en café latte due.

Ønsker man at fastholde DK's kurs mod alvoligt økonomisk uføre senest om 5 år, så skal man bare lytte til hvad hun siger.

Ganske enig - ovenståene er åbenbart blevet god venstrepolitik.

Mhs til løntilskud så er det naturligvis ikke godt hvis det er rigtigt hvad du antyder - nemlig at ubrugelige folk bliver hængende i ubrugelige stillinger i det offentlige - det er dog ikke min erfaring og jeg har svært ved at se hvordan ordningen kan bliver misbrugt. Jeg har selv haft 2 på denne ordning på min (offentlige) arbejdsplads - begge i de max 6 måneder og i begge tilfælde absolut uden mulighed for videre ansættelse - de fik begge job i det private undervejs. Bemærk desuden at din linksamling i starten af tråden netop godtgjorde at akademikere er specielt gode til at udnytte løntilskud til at få varige stillinger - det er vel godt eller hur ?

Ellers er vi vist ikke så uenige - den offentlige sektor er blevet alt for stor (specielt administrations laget) og udgifterne til overføringsindkomster er alt alt for store - jeg mener så bare at efterløn er den største synder her efterfulgt af førtidspension ordningen som er alt for rigid - folk på flexløn og folk i løntilskud yder i det mindste noget.

Specielt synes jeg det er skræmmende at antallet af offentlige ansatte åbenbart stadig øges når man samtidig ser at der fyres og skæres ned overalt på basisydelserne (sygehuse, skoler etc.)

Det kan godt være at administrationsdelen er for stor, der er jeg dog ikke helt enig så længe der ikke er ordentlige processer og værktøjer til rådighed. Men der er altså gang i fyringerne og ikke ansættelser i Staten. Der tales nok bare ikke så højt om det.