The Economist mener at handelsrestriktionerne mod Rusland ikke går særlig godt.

"For seks måneder siden invaderede Rusland Ukraine. På slagmarken finder en udmattelseskrig sted langs en tusind kilometer lang frontlinje af død og ødelæggelse. Ud over det raser en anden kamp - en økonomisk konflikt af en voldsomhed og omfang, der ikke er set siden 1940'erne, idet vestlige lande forsøger at lamme Ruslands økonomi med et nyt arsenal af sanktioner. Effektiviteten af denne embargo er nøglen til udfaldet af Ukraine-krigen."

"Det er bekymrende, at sanktionskrigen indtil videre ikke går så godt som forventet."

"Siden februar har Amerika, Europa og deres allierede udløst en hidtil uset salve af forbud, der dækker tusindvis af russiske virksomheder og enkeltpersoner. Halvdelen af Ruslands 580 milliarder dollars i valutareserver ligger fastfrosset, og de fleste af dets store banker er afskåret fra det globale betalingssystem. Amerika køber ikke længere russisk olie, og en europæisk embargo træder fuldt ud i kraft i februar. Russiske virksomheder er afskåret fra at købe input fra motorer til chips."

"Ruslands BNP vil skrumpe med 6 % i 2022, regner IMF med, meget mindre end det fald på 15 %, som mange forventede i marts - Energisalget vil generere et betalingsbalanceoverskud på 265 milliarder dollars i år, verdens næststørste efter Kina. Efter en krise er Ruslands finansielle system stabiliseret, og landet er ved at finde nye leverandører til nogle importvarer, herunder Kina," påpeges det.

Alt dette betyder, at det forventede "knockout-slag (fra at begrænse handel med Rusland) ikke er blevet til virkelighed," siger The Economist.

Økonomiske restriktioner "så ud til" at være det nye værktøj, der ville gøre det muligt for USA, EU og dets allierede at projicere deres magt globalt, men konflikten i Ukraine har afsløret, at "sanktions-våbnet har mangler," hedder det.

En af disse mangler er "tidsforsinkelsen," fortsætter Economist. For eksempel, "at blokere (Ruslands) adgang til teknologi, som Vesten monopoliserer, tager år for at virke".

The Economist foreslår, at isolation fra de vestlige markeder kun kan "forårsage kaos i Rusland - på en tre- til fem-årig horisont."

Men "Den største mangel (i handelsrestriktionerne) er, at hele eller delvise handelsrestriktioner ikke håndhæves af over 100 lande med 40 % af verdens BNP", insisterer Economist. "En globaliseret økonomi er god til at tilpasse sig chock og muligheder, især da de fleste lande ikke har noget ønske om at håndhæve vestlig politik"

Og så nævner Economist ikke det boost, som den Russiske økonomi har fået ved det at utallige vestlige firmaer som tidligere opererede i Rusland, har solgt deres forretninger i Rusland - inklusive al teknologi og metoder og i virkeligheden også brands - til russiske forretningsmænd for en slik.

https://www.economist.com/leaders/20...ctions-working

......flyttet

Så kom der et twist, for tingene gør ondt.

Polen har nu officielt bedt Tyskland om 1315Mia euro i krisgerstatning fra anden verdenskrig.
https://www.usnews.com/news/world/ar...amage-by-nazis

Endnu et view fra en amerikansk oberst.
https://www.youtube.com/watch?v=aIm95pL1AhM

https://www.bitchute.com/video/yb5CzeeLIDr2/
France RTL media hosts discuss the impact of sanctions on Russia:

-So then you're telling me that Russia has never earned so much money through its oil and gas exports, despite the sanctions?
-Not despite the sanctions, but because of the sanctions, thanks to the sanctions.

IMF om inflation under lignende økonomiske forhold.

https://twitter.com/heimbergecon/sta...63636738727937

https://finance.yahoo.com/news/prosp...173255560.html

https://fortune.com/2022/10/12/borre...urity-at-risk/

Borrell siger at vi er isoleret i Europa og den økonomiske nedtur bliver meget lang. Der skal store restrukturinger til og vi får næppe nogensinde samme velstand igen.

Det er formentlig sandt at Vest-Europa har oplevet en periode med stor velstand som nu er ved at rinde ud, blandt andet takket være de Vest-Europæiske nationers engagement i krigen i Ukraine.

Den (snart) tabte velstand skyldtes ifølge Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef:

- Billig energi fra Rusland.
- Stort marked i Kina for Europæiske produkter
- Militær beskyttelse fra US

Den billige energi fra Rusland vil blive erstattet af knap så billig energi i form af massive LNG forsyninger per skib fra US. Men hvis de politiske forhold i US skulle skifte til fordel for Donald Trump eller lignende, kan Europa ikke føle sig sikker på dette, mener Borrell.

Takket være disse forventede forsyninger over Atlanten kan (Vest)Europa heldigvis forsætte med at støtte Ukraine mod Rusland, mener Josep Borrell.

Borrell beklager tabet af (Vest)Europas "adgang til det store kinesiske marked" i de seneste år på grund af Covid19 begrænsninger lock down mv.

"Du – USA – tager dig af vores sikkerhed. Du – Kina og Rusland – udgør grundlaget for vores velstand. Det her er en verden, der ikke længere er der," sagde han.

Borrell er kommissær i EU og han taler for sin syge moster, nemlig EU's Europahær, og han har allerede et job til den.

Den forventede knap så billige energi i form af "massive LNG forsyninger" per skib over Atlanten fra US skaber mindelser om situationen i to Verdenskrige udkæmpet på Europæisk jord, nemlig Første og Anden Verdenskrig, hvor det hovedsageligt var Europæerne, som lagde blod og jord til og ødelagde hinanden, medens Amerikanerne holdt krigene i gang med massive forsyninger over Atlanten.

Medens Europæerne kom ud af disse krige med store tab og ødelæggelser også kulturelt, kom USA ud af især den sidste Verdenskrig som Verdens dominerende magt med forholdsvis små tab (sammenlignet med andre magter), ingen civile tab og ingen ødelæggelser på amerikansk territorium.

Og nu vil Josep Borrell altså have at vi tappert skal gentage historien ved at udkæmpe en proxykrig mod Rusland i Ukraine, som kan risikere at udvikle sig til en tredje stor Europæisk krig, og endnu engang kan blive Europas ulykke.

Det må du da ikke sige Tortellini, insinuerer du at usa ikke er vores venner, at de vil os det dårligt, hvilke incitamenter skulle de dog have til det

Vi skal ikke forestille os at USA er en international godgørende organisation, som uselvisk våger over frihed, demokrati og menneskerettigheder over hele Verden. De har deres egen agenda, som man må tro at alle nationer har.

Amerikas Forenede Stater er et imperium, der som andre af historiens imperier bestandig ønsker at udvide sig. En vigtig politisk metode har været og er det oldgamle princip "del og hersk".

Allerede Romerne var meget opmærksomme på "del og hersk". De behandlede alle deres provinser forskelligt og opnåede derved at skabe stridigheder mellem disse indbyrdes, således at de ikke skulle bruge så mange penge og soldater til at fastholde dem i imperiet. Også de Germanske stammer øst for Rhinen behandlede de forskelligt. Nogle blev udnævnt til venner af det Romerske Folk, medens andre blev stemplet som afskyelige barbarer. Derved opnåede de en indbyrdes rivaliseringe stammerne imellem, som reducerede den trussel, som de udgjorde.

Tacitus skrev således omkring år 100 eKr: "Tæt op til Tenchtrerne traf man engang Bruchtrerne; nu fortæller man, at Chamaverne og Angrivarierne er vandret derind, efter at Bruchtrerne var blevet drevet bort og fuldstændig tilintetgjorte ved en sammenslutning mellem deres nabofolk, enten således at disse er blevet æggede dertil ved et had, der har haft sin årsag i overmod fra Bruchtrernes side, eller det har været byttet, der har lokket dem, eller det hele blot er sket, fordi guderne har villet os det vel, så de ikke engang har misundt os skuet af våbenslaget. Der faldt mere end tres tusinde, ikke for romerske sværd og spyd, men på en for os endnu langt herligere måde, til øjenlyst for os. Derfor skal det være mit ønske, at der hos folkefærdene herefter altid må herske - ja, kærlighed til os kan der næppe være tale om - men så dog indbyrdes had; trues vort rige med skæbnens slag, er splid og tvedragt mellem vore fjender den bedste gave, lykken kan skænke os."

Storbritannien vandt mange af sine kolonier fra andre Europæiske magter ved støtte den svagere part i enhver Europæisk krig på fastlandet. I 1938 blev Churchill anklaget for at være besat af anti-tyske følelser. Han afviste anklagen og forklarede sig: "Den Britiske politik gennem fire hundrede år har været at modsætte sig den stærkeste magt i Europa ved at sammen-væve en kombination af andre magter, der er stærk nok til at møde tyranen. Nogle gange var det Spanien, nogle gange det Franske monarki, nogle gange det Franske imperium, nogle gange Tyskland. Jeg er ikke i tvivl om, hvem det er nu. Men hvis Frankrig fremfører et krav om overherredømme i Europa, bør jeg ligeledes søge at sætte mig imod dem. Det har været således at vi gennem århundrederne har bibeholdt vore friheder og opretholdt vores liv og magt."

I to verdenskrige i det tyvende århundrede prøvede Storbritannien at gentage succesen med del og hersk strategien, men gabte over for meget. Det blev USA, som vandt ved at støtte de svagere parter i Europa i begge krige - og derved holde krigene i gang gennem flere år mere end det ellers ville være sket- og sikrede dermed Europas fuldstændige ødelæggelse - ved at levere en umådelig strøm af krigsmateriel, brændstof og fødevarer over Atlanten.

Især takket være Churchills dumstædighed mistede Storbritannien hele sit imperium og millioner af nationens bedste unge mænd.

I 2014 - da Rusland bashingen startede - udtalte Obamas Secretary of State, Kelly, i et NATO-møde på Island at "ledelse ikke er mulig uden en fjende", hvilket er en variant af "del og hersk" og det var det som Ukraine skulle bruges til og bliver brugt til.