Når man kører med tog gennem det danske landskab kan man undre sig over at der groft taget kun vokser noget på markerne fra sent i april til slutningen af august. Det vil sige omkring fire måneder om året. Det er jo meget kort tid i forhold til for eksempel Syd Kina, som kan høste grøntsager fire gange om året. Mange andre nationer i de varme lande, Afrika, Mexico og Syd Amerika, har lignende lange vækstperioder.

Hvordan kan det da være at i historiens lange løb specielt landene i Skandinavien og Nord Europa er blevet velstående, medens for eksempel Nicaragua og lignende lande, som er grønne og frodige året rundt, alligevel har udviklet sig til de rene shit-holes?

Der er fremkommet mange forskellige forklaringer.

Nogle mener at forklaringen er Europas historiske opdeling i mange nationer og fyrstedømmer. Derved kunne en enkelt konge eller fyrste ikke standse et teknisk fremskridt ved at forbyde det, som for eksempel bogtrykning, kanoner eller nye skibstyper, fordi der altid var mindst et nabofyrstedømme, som ville tillade det.

Andre mener at de lange vintre i de nordlige lande fremelskede en tradition for planlægning.

Atter andre fremhæver den protestantiske arbejdsmoral. Den enkelte kan aldrig vide, om hans sjæl vil blive frelst eller ikke, da alt er i Guds hånd, og Hans vilje kender ingen dødelige. Protestanter kan kun arbejde hårdt og systematisk i deres liv her på Jorden, og tage arbejdet frugter som et bevis på Guds nåde.

Man kan også mene at specielt europæiske mænd er motiveret til at udrette præstationer - for at fremstå værdige til kvinders kærlighed. Og at vestlige mænd higer mere end andre efter kærlighed- de har så at sige et større ubevidst sex-drive - og dette afgørende drive har været den vigtigste årsag til at den industrielle revolution først slog igennem i Europa.

Man kan også mene at man skal søge årsagen i selve den Vestlige civilisation.

De Nordiske landes historie - fra vikingetiden til vore dage - kan opvise en sand lidenskab for lov og ret. Intet kunne ophidse bønderne mere, end hvis en konge ikke respekterede landets gamle love.

Middelalderens ridderidealer gik meget ud på at tale sandhed og holde sine løfter, og de lever endnu i Europa - i hvert fald hos den oprindelige befolkning. Men for eksempel i Kina har man ikke den slags gentleman idealer - hvis der har været nogle, blev de i hvert fald luget ud af kulturrevolutionen. Her drejer det det sig mere om at være "clever", altså snedig.

Og forretningsaftaler går jo meget ofte ud på at man får varen først og betaler senere eller betaler først og får varen eller tjenesteydelsen senere - hvilket alt sammen forudsætter ærlighed og ordholdenhed og deraf følgende gensidig tillid.

Når forskellige shitholes aldrig bliver i stand til at udvikle sig og skabe rigdom er det formentligt ikke fordi befolkningen er mindre intelligent end andre folk. Men det er på grund af manglende eller dårlig civilisation. Hvis det lykkes en iværksætter at skabe noget værdi, er det blot et spørgsmål om tid før der dukker en voldsparat gruppe op og kræver beskyttelsespenge.

Det er den intense spænding mellem kvinder og mænd i den vestlige civilisation, som har været drivkraften i udviklingen af de vestlige samfund, og som forklarer, hvorfor den industrielle revolution først slog igennem i Europa og Amerika og ikke andre steder.

På trods af to barbariske og frygtelige Europæiske krige, der grundlæggende gik ud på at slå så mange arbejdsdygtige og ofte veluddannede unge mænd ihjel som muligt og i øvrigt ødelægge så meget som muligt for hinanden, lykkedes det alligevel Europa og den del af verden, som også er behersket af den Vestlige civilisation, at genskabe sin rigdom og førende stilling i løbet af kun en generation.

Det skyldes ikke at Europæere er fysisk stærkere eller mere intelligente end andre folk. Afrikanere er tit fysisk meget stærke og atletiske, som de ofte demonstrerer ved sportsbegivenheder, og asiater kan være meget intelligente. Men det er fordi at vestlige mænd er godt motiverede.

Alle verdens mænd ønsker at fremstå værdige til kvinders kærlighed. De har et grundlæggende behov for at vinde en position i samfundet, som kan give dem en høj rang og dermed adgang til kvinder. Men vestlige mænd higer mere efter kvinders kærlighed end andre mænd. De stræber derfor mere efter at udføre store bedrifter, opfinde nye metoder, blive rige eller berømte og derved vinde kvinders gunst. Og det er på grund af denne rastløse stræben at den industrielle revolution først brød igennem i Vesten.

I Kina har jeg ofte hørt den bemærkning, at vestlige mænd er alt for interesserede i kvinder. De synes ikke at det er helt naturligt at mænd er så stærkt optagede af kvinder.

Vestlige mænd føler en dyb usikkerhed om, hvorvidt deres livs projekt - som er at vinde kvinders kærlighed - vil lykkes eller ej, for kvinder er uforudsigelige og uberegnelige. Sådan en dyb og fundamental frygt for at fejle kan ikke forstås bevidst, og derfor viser den sig som en uforklarlig hvileløs søgen efter at udrette noget, at skabe noget eller på anden måde gøre en forskel, en rastløshed og en nysgerrighed, som kun kan forklares ud fra det ubevidste, hvortil denne frygt er fortrængt.

Det er denne ubevidste og tvangsprægede motivation til mænds arbejde, der har været motoren i udviklingen af tekniske opfindelser og kulturel skabelse igennem hele den Vestlige Verdens historie.

Derfor, hvis vi ikke ønsker at smide barnet ud med badevandet, skal vi fastholde at mennesket er et biologisk set kønnet væsen. Og hos mennesket er der kun to køn - nemlig kvinde og mand.

I dyreverdenen rivaliserer hannerne heftigt om hunnernes gunst og de kæmper indbyrdes så blodet flyder. Hos mange højere stående sociale dyr, som for eksempel kronhjorte og menneskeaber, tolererer den dominerende han ingen andre voksne hanner i flokken. Når unger af hankøn er blevet gamle nok, bliver de ubønhørligt jaget bort.

Hos menneske-hanner er rivaliseringen imidlertid dæmpet, hvilket har muliggjort samarbejde mellem mænd og dermed udviklingen af civilisationer og egentlige samfund. Men mænd rivaliserer stadig intenst om kvinders kærlighed, som er livets mening for normale mænd.

Det er fuldstændig i overensstemmelse med menneskets natur at mænd at mobber en kollega, som har for stor succes, hvis lejlighed byder sig. Det er fuldkommen naturligt at dominerende mænd, når de ser en ung mand smukkere end dem selv, stempler ham som bøssekarl, mobber ham eller jager ham væk.

Men natur er en ting og civilisation er noget andet. En successfuld civilisation virker ved at understøtte og forstærke fordelagtige naturlige tilbøjeligheder og hæmme mindre fordelagtige. I den Vestlige civilisation bliver - eller blev - drenge opmuntret til at konkurrere indbyrdes, men reguleret af regler som omfatter fairness og ansvar for andre. Ganske som i sport, hvor man konkurrerer intenst - men reguleret af de enkelte sportsgrenes regler. Alle mænd vil gerne udmærke sig fremfor andre, men i den vestlige civilisation er der - eller var - strikse moralske normer for hvorledes en gentleman bør opføre sig i forhold til andre mænd.

På den måde kan et samfund høste fordelen af den dynamik, som rivaliseringen skaber, samtidig med at man undgår den vold, barbari og kaos, som en uhæmmet rivalisering ville have været årsag til.

Derfor må man konkludere at sport er en umådelig vigtig del af den vestlige civilisation, fordi den træner og opdrager drenge og unge mænd i at konkurrere på en ansvarlig måde indenfor rammerne af fælles regler. Desuden - som sagt - natur er en ting og civilisation er noget andet. Det er ikke altid noget at stræbe efter at opføre sig "naturligt".

Den berømte økonom John Maynard Keynes skrev i "The End of Laissez-faire": "For mit vedkommende tror jeg, at kapitalisme, klogt forvaltet, sandsynligvis kan gøres mere effektiv til at nå økonomiske mål end noget alternativt system, der endnu er i sigte, men at den i sig selv på mange måder er yderst anstødelig. Vores problem er at udarbejde en social organisation, der skal være så effektiv som muligt uden at krænke vore forestillinger om en tilfredsstillende livsstil."

Han har ikke specificeret, hvad det var som "på mange måder er yderst anstødelig", men vi må tro at han ikke havde det helt godt med at drivkraften i kapitalismen er mænds urgamle drift til at vinde, at stige i rang og anseelse, som kun med møje bliver reguleret af den vestlige civilisations moralske regler.

Moralske regler, som regulerer mænds biologiske tilbøjeligheder til rivalisering er i virkeligheden en afgørende forudsætning for vor tids kapitalisme. Fordi, kapitalisme er karakteriseret ved et netværk af indbyrdes aftaler mellem mange agenter, der respekterer hinanden. Det er sjældent at en økonomisk aftale indebærer samtidig udveksling af varer og ydelser - som på en markedsplads. Man kan betale først og love at levere ydelsen senere, eller man kan modtage varen eller tjenesteydelsen først og love at betale senere. Derfor er et kapitalistisk samfunds effektivitet og rigdom betinget af at de økonomiske agenter taler sandhed, holder deres løfter og respekterer hinandens ejendom.

Kapitalistiske samfund med mere snedige og mindre dydige agenter vil være karakteriseret ved at mange "glemmer" at betale, hvad de skylder, eller på anden måde svigter deres løfter. Hvis det lykkes en iværksætter at skabe noget værdi, er det blot et spørgsmål om tid, før der dukker en voldsparat gruppe op og kræver beskyttelsespenge. Det er således ikke nok for en udviklings-nation for at blive rig at det erklærer at det har et kapitalistisk system. De må også have en civilisation, som indeholder et sæt regler, som kan holde agenterne på dydens smalle sti.

De moralske forudsætninger for vor tids vestlige kapitalisme har dybe rødder i Europæisk historie. De stammer helt tilbage fra middelalderens ridderidealer.

Den Franske litteraturhistoriker Léon Gautier opstillede i 1891 middelalderens ti bud for riddere:

1. Du skal tro på alt, hvad Kirken fortæller.
2. Du skal forsvare Kirken.
3. Du skal respektere og forsvare de svage.
4. Du skal elske dit land.
5. Du skal ikke vige for din fjende.
6. Du skal uden nåde føre krig mod de vantro.
7. Du skal nøje udføre dine feudale pligter, hvis de ikke er i modstrid med Guds love.
8. Du skal aldrig lyve, og du skal holde ord.
9. Du skal være gavmild mod alle.
10. Du skal altid kæmpe imod uretfærdighed og ondskab.

I den senere middelalder stræbte velhavende købmænd efter at tilegne sig aristokratiets holdninger. Borgerskabets sønner blev opdraget til ridderlighed. Det var denne demokratisering af ridderligheden, som skabte "gentleman" idealet, som lagde vægt på en mands ære, kærlighed til fædrelandet, tapperhed, loyalitet, respekt for kvinder og medfølelse med de mindre heldige.

Da Titanic gik ned 1912 var ingen mænd - selv de yngste drenge - i tvivl om at kvinder og børn burde komme i redningsbådene først.

Vi er fascinerede af James Bonds mod, nærkampstyrke, urokkelige loyalitet mod sit fædreland og aldrig svigtende omsorg for det svage køn, og dette nedstammer direkte fra middelalderens moralske regler for riddere.

Moralske regler for mænds adfærd er helt kritisk for en nations rigdom.

Derfor "Rend mig i traditionerne" af Leif Panduro bør gå i glemmebogen så hurtigt som muligt. Normstormere må ikke så meget som komme i nærheden af børn og unge og Frankfurter filosoffernes og deres mål om at omstyrte og nedbryde alt bestående bør bekæmpes med alle midler.