Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Politik og Økonomi > Politik
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #241 (permalink)  
Gammel 25th May 2023, 04:59 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 505
Standard Et nyt landsomfattende rørnet for brint

Politikerne har store planer med danskernes penge.

De satser hårdt på "grønne" brændstoffer i form af brint. De vil nedgrave et brint-rørnet i Danmark, som de tror kan levere brint også til tyske kunder produceret med en Power-to-X proces baseret på strøm fra havvindmøller.

Politikerne har allerede bygget et omfattende net, som transporterer naturgas rundt i landet og det er ikke engang afskrevet endnu - i hvert fald ikke økonomisk. Men pyt, det stopper ikke dynamiske og fremadskuende politikere.

Det hedder i den politiske aftale af 22. maj 2023:

"Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet er enige om principperne for at muliggøre etablering af rørbunden brintinfrastruktur i Danmark."

"Energinet og Evida ejer og driver metangasinfrastruktur i Danmark og har også kompetencer til at eje og drive rørbunden brintinfrastruktur. Energinet og Evida vurderes at kunne understøtte en hurtig etablering af dansk, rørbunden brintinfrastruktur."

En Power-to-X teknologi baseret på upålidelig evigt variende strøm fra vindmøller er slet ikke færdigudviklet endnu, hvis det i det hele taget kan lade sig gøre, men det synes ikke at være en hindring.

Imidlertid, en ting er at Energinet og Evida gerne vil "eje og drive" et brint rørnet i Danmark, men hvor vil de få pengene fra?

I aftalen står: "Regeringen vil senere i år komme med et oplæg til finansiering af brintinfrastrukturen" - så får vi se hvem de har tænkt sig skal betale.

Der står dog også: "Aftalepartierne noterer sig, at aftalen alene omhandler en beslutning om mulighed for ejerskab og drift af rørbunden brintinfrastruktur samt rollefordeling mellem Energinet og Evida. Aftalepartierne er enige om, at den rørbundne brintinfrastruktur som udgangspunkt skal udbygges på markedsvilkår." - hvilket tilbyder en mulighed for at det slet ikke bliver til noget.

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2023...r-nu-paa-plads

https://kefm.dk/Media/63820431136881...st ruktur.pdf

Sidst redigeret af Titorelli : 25th May 2023 kl. 05:11 PM.
Besvar med citat
  #242 (permalink)  
Gammel 28th May 2023, 02:16 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 505
Standard Power-to-X processer

Elektrolyse af vand til brint og ilt er en simpel process, som har været kendt i 200 år. I princippet skal blot man stikke to elektroder ned i en beholder med vand og sætte jævnstrøm til. Brint vil da boble op ved den ene elektrode og ilt ved den anden.

Brint bruges allerede i dag i store mængder blandt andet til raffinering af olie og fremstilling af kvælstofgødning. Svær olie bliver lettere ved tilsætning af brint. Brint er den ene komponent ved den meget vigtige produktion af ammoniak og dermed kunstgødning, idet den anden komponent er luftens kvælstof.

Imidlertid fremstilles brint i dag hovedsageligt ud fra naturgas, som jo meget er methan. Elektrolyse bruges næsten ikke, da elforbruget til denne process er meget stort.

Men, de tusinder af vindmøller som politikerne påtænker at sætte op overalt, vil meget ofte producere meget mere elektricitet end forbrugerne kan aftage, og derfor forekommer det en nærliggende mulighed at bruge denne overskudsstrøm til elektrolyse af brint, som senere - håber de - kan omdannes til brændstoffer for skibe, fly og lastbiler. Det er den håbefulde Power-to-X process.

Der vides ikke noget om hvorledes en elektrolyse-process vil reagere på den varierende spænding og de hyppige stop og start, som vil være typisk for vindmøller. Det må antages at være en alvorlig komplikation.

Fremstilling af et ton brint kræver omkring 10 ton vand, og der er skrappe krav til vandkvaliteten. Man kan ikke bare bruge havvand. Selv grundvand af god kvalitet kan indeholde for mange salte.

Men brint ved atmosfærisk tryk og temperatur fylder enormt. For at det kan transporteres og i det hele taget bruges til noget, skal det komprimeres til et tryk på for eksempel 700 bar, hvilket vil være meget energikrævende.



Zeppelineren Hindenburg i brand ved fortøjningsmasten ved Lakehurst ved New York 6. Maj 1937. De tidlige luftskibe brugte brint som middel til opdrift. Foto Wikipedia.

Brint har den mindste atomvægt af alle grundstoffer, det er et meget lille molekyle og rør-systemer som indeholder brint er derfor vanskelige at holde tætte. Samtidig er blandinger af atmosfærisk luft og brint som bekendt eksplosive, hvilket har ført til en del ulykker.

https://klimarealisme.dk/2023/02/08/...lyse-af-brint/

Sidst redigeret af Titorelli : 28th May 2023 kl. 02:30 PM.
Besvar med citat
  #243 (permalink)  
Gammel 28th May 2023, 02:54 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 7,872
Standard

Ang. hele Power to X projektet. Hvis man kigger bort fra alle andre problemstillinger. Så taber man store dele af energien undervejs. 10-20% går til elektrolysen. 20-30% går tabt når det bruges i en brændselscelle for at lave strøm igen. Dvs worst case er ca 50% af energien tabt. Med andre ord til off sun, off wind skal vi bruge dobbelt så meget strøm som i dag. Hvilket er årsagen til vi skal have tåbeligt meget grøn kapacitet som igen koster på pengepungen.

Og nej, gratis eller negativ strøm idag er bare skattebetalt
Besvar med citat
  #244 (permalink)  
Gammel 29th May 2023, 05:34 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 505
Standard Brintbiler

Citer:
Oprindeligt indsendt af Dahl Se indlæg
Ang. hele Power to X projektet. Hvis man kigger bort fra alle andre problemstillinger. Så taber man store dele af energien undervejs. 10-20% går til elektrolysen. 20-30% går tabt når det bruges i en brændselscelle for at lave strøm igen. Dvs worst case er ca 50% af energien tabt. Med andre ord til off sun, off wind skal vi bruge dobbelt så meget strøm som i dag. Hvilket er årsagen til vi skal have tåbeligt meget grøn kapacitet som igen koster på pengepungen.

Og nej, gratis eller negativ strøm idag er bare skattebetalt
Faktisk brintbiler eksisterer allerede, lad os være positive - en stor ingeniørmæssig bedrift.

Nemlig Hyundai Nexo, som er opkaldt efter byen Nexø på Bornholm, og Toyota Mirai, som efter sigende allerede kører som taxa i København. Bilen virker - som du skriver - ved at brint ledes til nogle brændselsceller, som omdanner brinten til elektrisk strøm, som driver en elektrisk motor. Egentlig som en elektrisk bil uden batterier, men i stedet med en meget solid 150 liter "tank", som indeholder 5 kg brint ved 700 bar og tilhørende brændselsceller.

En kritisk detalje synes at være at brændselscellerne kræver ultra-ekstrem ren luft, omhyggelig renset for de partikler, som altid er i luften på vejene (hovedsagelig fra dækslid især fra de tunge elektriske biler).

Jeg kan meget vel forestille mig at der kræves lignende renhed af brinten, og kan vindmøllebrint leve op til det?

Virkningsgraden i udnyttelsen af brinten er - som du skriver - ret ringe, 20-30% nogle siger 30-40% - ja, jeg har også hørt tallet 50%, men hvis blot man har nok af den, kan man jo tage let på det, som man gør det i Saudi med benzin og diesel.

Der findes syv brint tankstationer i Danmark og optankningen tager få minutter. Brinten på tankstationerne er fremstillet på traditionel vis ud fra naturgas.

Rækkevidden er 666 km. (dyrets tal fra Johannes åbenbaring!)

Det er alt sammen meget spændende og fascinerende, men det løser ikke det problem, som alarmisterne har sat sig for at løse. Nemlig at den tunge trafik lastbiler, skibe og fly ikke nemt kan elektrificeres, og derfor vil de fremstille "grønt" brændstof til disse med Power-to-X fra vindmøller.

For de biler, som beskreven ovenfor, er dybest set sædvanlige elektriske biler, hvor det tunge batteri blot er erstattet af en tank med brint og brændselsceller. Og elektriske motorer som disse kan slet ikke frembringe hestekræfter nok til at at trække tunge lastbiler.

https://brintbiler.dk/nexo/

Sidst redigeret af Titorelli : 30th May 2023 kl. 09:01 AM. Årsag: tydeliggøre mening
Besvar med citat
  #245 (permalink)  
Gammel 29th May 2023, 06:02 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 7,872
Standard

Det eneste sted hvor power to x giver mening er en industriproduktion der ikke kan gøres elektrisk. F.eks. glas produktion mm. Men resten høre det ikke til hjemme.

Du tager i øvrigt fejl med elektriske motore og lastbiler. De ville netop være perfekte til dette. De stærkste godstoge er elektriske af samme årsag, faktisk er de fleste diesel lokomotiver elektriske. Diesel delen er blot en generator.. Hurtigste biler er elektriske osv.
Besvar med citat
  #246 (permalink)  
Gammel 29th May 2023, 07:37 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 505
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Dahl Se indlæg
Det eneste sted hvor power to x giver mening er en industriproduktion der ikke kan gøres elektrisk. F.eks. glas produktion mm. Men resten høre det ikke til hjemme.

Du tager i øvrigt fejl med elektriske motore og lastbiler. De ville netop være perfekte til dette. De stærkste godstoge er elektriske af samme årsag, faktisk er de fleste diesel lokomotiver elektriske. Diesel delen er blot en generator.. Hurtigste biler er elektriske osv.
De er alle trukket af el skabt af dieselgeneratorer eller fra konstant forbindelse til strømførende luft-ledninger. Jeg tror ikke at strøm genereret fra brændselsceller eller batterier kan skabe hestekræfter nok til at trække lastbiltog eller godstog på ikke-elektrificerede strækninger.

Faktisk, det er det problem som har skabt hele planen om Power-to-X. Alarmisterne begræder at det ikke vil være muligt drive tunge lastbiltog og lignende tung transport, inkluderet skibe og fly, frem elektrisk. Derfor vil de skabe det CO2 neutrale brændstof, som kan erstatte diesel og benzin ved hjælp af vindmøller og brint.

Men nu mener du altså det er helt unødvendigt, fordi denne tunge trafik bliver allerede drevet frem elektrisk. Så kan hele Power-to-X eventyret afblæses, og det er jo en lykkelig begivenhed.

Sidst redigeret af Titorelli : 29th May 2023 kl. 07:54 PM.
Besvar med citat
  #247 (permalink)  
Gammel 29th May 2023, 08:40 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 7,872
Standard

Jeg vil anbefale dig at få en tur i en Tesla eller anden EV bil. Tryk på speederen og fortæl mig igen at der ikke er hestekrafter bag. Brændselsceller, battery etc. Same same.

Og nej, Power to X hører kun hjemme til industri hvor det skal erstatte gas, som ikke kan erstattes af el.
Besvar med citat
  #248 (permalink)  
Gammel 31st May 2023, 09:22 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 505
Standard Politikerne investerer for skatteydernes penge

Jeg hørte nyheden i bilradioen her til morges. Et bredt flertal i folketinget har vedtaget at staten, altså skatteyderne, skal stå for 20% af investeringerne i de tusinder af vindmøller som de har planlagt at opføre i de danske farvande. "Det er en god investering" siger de.

Grundlæggende er det en socialistisk ide at statens indtægter skal komme fra de statslige virksomheders overskud. Statslige vindmølle-investeringer er socialisme ad bagdøren.

Regeringen Mette og Løkke indledte deres regeringsførelse med at være ret påholdende. De ville for eksempel kun betale øgede udgifter til fædrelandets forsvar, på betingelse af at danskerne accepterede at de annullerede Store Bededag.

Men nu er de kommet på andre tanker og kaster om sig med milliarderne til "gode investeringer".

Først skal vi komme i hu at hele dette "grønne" vanvid, som har grebet nationen, bygger på kun en teori, som er påstanden om at CO2 er en drivhusgas, som vil forårsage en katastrofal global opvarmning og eller "ekstremt vejr". For at undgå dette skal vi undlade at skabe energi ved afbrændning af fossile brændstoffer, og i stedet bruge "grøn" energi fra vindmøller og solceller.

Derfor, hvis teorien om CO2's drivhusvirkning ikke er sand, vil det logisk set trække tæppet væk under alle "grønne" aktiviteter. Alle disse vindmøller, solceller, brint-rørnet og Power-to-X vil blive reduceret til fuldstændig meningsløse surrealistiske aktiviteter.

Disse tusinder af vindmøller er ikke en "god investering" alene i kraft af at teorien, som ligger til grund for det hele, aldrig er blevet bevist (men derimod modbevist mange gange). Hele cirkusset bygger på fanatisme og religiøs overbevisning - Det kan man måske også tjene lidt penge på - men ikke så længe.

Sidst redigeret af Titorelli : 31st May 2023 kl. 01:48 PM. Årsag: sproglig fejl
Besvar med citat
  #249 (permalink)  
Gammel 1st June 2023, 06:41 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 505
Standard Siemens Gamesas brint-vindmølle

Som vi har været inde på i tidligere indlæg, har elektrisk strøm genereret fra vindmøller det store problem at de producerer elektricitet som vinden blæser ganske uafhængigt af forbrugernes behov for elektricitet.

Alarmisterne markedsfører at de vil bruge den overskydende el på dage, hvor vinden blæser meget, til at producere brint ved elektrolyse, som kan bruges som brændstof i særlige elværker, som kan supplere vindmøllerne på dage, hvor vinden ikke blæser så meget. Samtidig vil de bruge den den producerede brint som brændstof i transport-sektorer, som vanskeligt lader sig elektrificere. Det er det såkaldte power-to-X projekt.

Siemens Gamesa er længst fremme med sådanne projekter. Hovedprincippet i deres løsning er at elektrolyse processen skal integreres i en stor havvindmølle, inklusive en process til destillering af store mængder havvand for ferskvand til elektrolysen. Brande Hydrogen arbejder med et system i en "ø-tilstand" uden nogen tilslutning til nettet. Den producerede brint skal formentlig ledes til decentrale eller centrale tanke under et tryk på måske 30 bar.


Siemens Gamesa projektet

Det er ganske givet et enormt udfordrende projekt. Elektrolysen skal fungere med de stærkt varierende spændinger, som møllen genererer, i takt med varierende vindhastigheder. Den skal destillere store mængder havvand til en meget ren kvalitet ferskvand. Det hele skal foregå automatisk i et råt salt-mættet miljø, der kan sammenlignes med dækket på en supertanker, hvor selv almindeligt 18-8 rustfrit stål vil korrodere.

Men Siemens Gamesas projektet er ikke et projekt, som vil løse problemet med den stærkt varierende el-produktion fra de mange tusinde fremtidige vindmøller. I hvert fald ikke i de næste mange år.

Gamesa projektet har til formål - så vidt jeg kan se - at udvikle specielle vindmøller, der udelukkende har til formål at producere brint til verdensmarkedet. Alle de sædvanlige vindmøller, som politikerne har til hensigt at opstille i de danske farvande, vil stadig producere for meget el, når det blæser, og ingenting, når det ikke blæser, sådan som de altid har gjort.

Nogle ingeniører drømmer utvivlsomt om at videreudvikle de kommende brint møller til kombinerede brint-el møller, som producerer el, når det blæser "normalt" og automatisk skifter til brintproduktion, når det blæser op, alt sammen automatisk uden menneskeligt tilsyn og overvågning. Men det forekommer denne skribent at være meget-meget langt ud i fremtiden. Det er sikkert meget nemmere at lave en ubemandet mars-landing.

https://www.siemensgamesa.com/produc...green-hydrogen

https://klimarealisme.dk/2023/02/08/...lyse-af-brint/

Sidst redigeret af Titorelli : 1st June 2023 kl. 09:46 PM.
Besvar med citat
  #250 (permalink)  
Gammel 6th June 2023, 02:54 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 505
Standard ESG og politikerne skævvrider markedet

Ideen i det kapitalistiske samfundssystem var og er at forretningsmændenes frie indbyrdes konkurrence skal motivere dem til at udnytte alle resourcer optimalt og skabe og markedsføre de bedste varer og serviceydelser, og forbrugernes frie valg skal definere deres behov og de optimale priser, og i den derved skabte balance mellem udbud og efterspørgsel vil de to parter optimere hele samfundets økonomiske adfærd til nationens bedste.

Det var netop problemet med socialismen at producenterne ikke blev motiveret til at fremstille produkter, som svarede til forbrugernes behov, men de blev tværtimod belønnet for at opfylde visse planer, og forbrugerne havde for få valgmuligheder og kunne derved ikke belønne de bedste produkter.

Men i dag er opfundet noget, som hedder ESG, som står for "Environmental Social Governance", som er en slags virksomhedernes hensigtserklæring i politisk korrekt adfærd, som antages at stå i modsætning til almindelig rationel optimering af indkøb, produktion og markedsføring - ellers ville der jo ikke være grund at have specielle ESG afdelinger.

ESG politik må - ifølge dets definition - antages at påvirke, ændre og i visse tilfælde afspore rationelle beslutninger, og repræsenter derfor en forvridning og forringelse af kapitalismen.

Virkningerne af ESG politik ses over alt i samfundet, men de er mest synlige hos bilproducenterne, som overgår hinanden i urealistiske prognoser. Volvo erklærer at efter 2030 vil de udelukkende producere elbiler. VW forventer at i 2030 vil halvdelen af deres salg af personbiler være elektriske. Honda forventer at 40% af salget i 2030 vil være elbiler og 100% i 2040. Ford forventede ligeledes at 40% af salget i 2030 var elbiler. Frankrig, Belgien, Danmark og Holland har reducerede ejer- eller vejafgifter for elbiler.

Men markedet for elbiler er skæv-vredent i hele Europa. Der er kontante tilskud til køb af elbiler, skattelettelser og tilskud til oprettelse af lade stationer i hele EU. I Danmark får Elbiler generelt 60% rabat på registreringsafgiften. I Norge er købere af elbiler fritaget for at betale både registreringsafgift og den almindelige 25% moms. I Estland betaler regeringen op til 50% af bilens pris. I Frankrig kan købere af elbiler ansøge om en rabat på 27% af bilens bruttoomkostninger. I Tyskland tilbyder mere end 100 byer og kommuner privilegier som gratis og reserverede parkeringspladser til elbiler, brug af bus- og taxabaner. I visse danske byer er parkering gratis for elbiler. I Norge omfatter fordelene også gratis kørsel over broer og gratis færgeoverfarter, mens købere af elbiler i Italien tilbydes en reduktion på 30-40 pct. af forsikringsomkostningerne.

Men objektivt er der slet ikke kobber, lithium, kobolt med videre på denne jord til at producere alle de elektriske biler som de har planlagt.

https://www.boosted.dk/klumme-elbile...bilindustrien/
https://www.boosted.dk/26-ud-af-27-e...d-til-elbiler/

Sidst redigeret af Titorelli : 6th June 2023 kl. 03:01 PM.
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
Lejeboliger, grønne afgifter Hefaistos Generelt lejeboliger 0 15th April 2010 10:05 AM
Grønne forbrugere! Thomas Off-topic 3 23rd March 2010 09:05 PM
Skat har grønne fingre SilentVoyager Generelt 13 5th April 2009 10:46 PM
The CDO flying cirkus eller grisen med læbestift Skyblue Generelt 0 11th April 2008 09:57 AM
hjælp til 2 helt grønne acatiera Finansiering 6 29th August 2007 10:02 AM



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 01:02 PM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.