Storbritanien kaster håndklædet i ringen og erkender at de ikke kan løse deres energiproblemer med sol og vind.

Den britiske regering opstiller planer for, hvad den hævder vil blive Storbritanniens største atomkraftudvidelse i 70 år.

Formålet er at styrke Storbritanniens energisikkerhed. Køreplanen angiver, hvordan Storbritannien vil øge atomkraftproduktionen med op til 4 gange til 24GW i 2050.

Storbritannien lancerer desuden en ambitiøs plan om britisk produktion af højteknologisk atombrændsel med op til 300 millioner pund i investeringer, hvilket vil skubbe Rusland ud af det globale marked, håber de.

Planen angiver, hvordan Storbritannien vil øge produktionen af denne hjemmelavede rene, pålidelige og rigelige energi med op til 4 gange til 24 gigawatt (GW) i 2050 - nok til at dække en fjerdedel af Storbritanniens el behov.

Desuden vil de snart invitere virksomheder indenfor SMR (Small Nuclear Reactors) til at afgive bud.

https://www.gov.uk/government/news/b...nergy-security

https://www.theguardian.com/environm...on-in-70-years

JP's Finans fortæller at danskere med grønne pensionsopsparinger har misset tusindvis af kroner i afkast alene sidste år, viser nye tal.

De seneste to år har kunderne med almindelige pensionsopsparinger i de fleste pensionsselskaber nemlig fået et bedre afkast end kunder, som har valgt en grøn opsparing.

For eksempel har kunder i landets største pensionsselskab, PFA, med det almindelige produkt PFA Plus fået et afkast på 12,1 pct. i 2023. Til sammenligning har kunder med det grønne produkt, PFA Klima Plus, fået deres opsparing forrentet med kun 8,9 pct.

Det er faktisk billigt sluppet set i forhold til at alle de grønne ETF'er falder med langt større procenter.

Pensionsselskaberne har travlt med at forklare at det skyldtes helt specielle forhold i 2023, såsom krigen i Ukraine, den høje inflation og forbigående lavkonjunktur for grønne investeringer.

Men den markante downtrend i grønne aktier er ikke et forbigående problem. Fordi hele det den grundlæggende teori og logik bag hele det store grønne spring fremad er pilrådden. Det er ikke sandt at menneskeskabt CO2 er årsag til målbare ændringer i klimaet, og det går i stadig højere grad op for oplyste mennesker.

For eksempel skriver det amerikanske Daily Caller at det amerikanske MWR Strategies har gennemført en opinion undersøgelse i 8 amerikanske stater, hvori de spørger potentielle vælgere hvad det vigtigste problem er for USA i dag, og kun 3 % af de adspurgte pegede på klimaændringer, medens 59 % identificerede økonomien og inflationen som enten det vigtigste eller næstvigtigste problem for deres land.

https://finans.dk/impact/ECE16732691...t-for-pengene/

https://dailycallernewsfoundation.or..._aid=403445761

Udviklingen i atmosfærisk CO2 siden 1956, som målt af Mauna Loa Observatoriet på Hawaii. Som jeg ikke kan komme væk fra og har påpeget flere gange er kurven tæt på lineær.

Men som sagt, hvis det er sandt at atmosfærens CO2 indhold i det væsentlige er er et resultat af menneskelig udledning, så skulle den være et resultat af to faktorer multipliceret med hinanden, og begge disse faktorer har været stærkt stigende siden 1956.

Nemlig hvert enkelt menneskes forbrug af energi, som igennem perioden hovedsagelig har været fossil energi, som er steget - som enhver ved - på grund af øget bilisme, flytrafik og et stærkt øget antal elektriske maskiner og apparater, mere kunstgødning, plastic, cement osv.

Og den anden faktor, antallet af disse mennesker, Jordens befolkning, som i denne periode er vokset fra 3 til 8 milliarder mennesker.

Og en funktion af to kraftig voksende variable bør give en endnu mere voksende kurve, en markant og tydelig hyperbel. Under forudsætning at CO2 hovedsagelig forbliver i atmosfæren, som alarmisterne påstår.

Men som man kan se, kurven er lineær, ikke en markant hyperbolsk som skulle forvente ud fra denne forklaringsmodel. Modellen kan ikke være sand!


Vulkanudbrud i Grindavik i Island

Al karbon kommer oprindelig fra vulkaner. Grænsen mellem den Nordamerikanske plade og den Eurasiske plade går gennem Island. De to plade fjerner sig bestandigt fra hinanden og det skaber vulkanudbrud, som udleder CO2. Men pladerne fjerner sig fra hinanden hele vejen ned gennem Atlanten, ikke kun på Island.

Der må være en mængde undersøisk vulkansk aktivitet over hele verden langs grænserne mellem de tektoniske plade, som vi ikke ser, og som udleder en mængde CO2, og det er meget sandsynligt den virkelige årsag til CO2 variationer.


Klodens tektoniske plader. Foto vulkaneksperten.dk

Lade stationer for elektriske biler i Chicago er blevet forvandlet til bilkirkegårde. Fordi mange ladere holder op med at fungere på grund af kulden, eller bilen nægter at lade. Mange elbilejere lader bilen stå efter mange timers ventetid og kommer hjem på anden vis.

Fox News rapporterede, at elbilister holdt i lange køer ved ladestandere over hele byen.
​
Elbiler er kendte for at give problemer i koldt vejr, hvor batterierne tømmes meget hurtigere end i varmt vejr og derved påvirker køretøjets ydeevne betydeligt.

Tesla-ejere har tidligere klaget over problemer med frostgrader. Flere har delt videoer, der viser bildøre, som er frosset fast.

Problemerne med elbiler i koldt vejr kommer grundlæggende af to årsager:

1) Kemiske processer foregår hurtigere, når det er varmt end når det er koldt. Ladning og afladning af Lithium ion batterierne er en kemisk proces, som naturligvis bliver påvirket af temperaturen. Hvilket påvirker batteriets kapacitet og effektivitet.

2) Elbiler laver meget mindre varme end biler med forbrændingsmotorer. En benzin eller diesel bil producerer overskudsvarme, som om vinteren bruges til at varme bilen op. Men elektriske biler laver ikke så meget ekstra varme, når de kører, derfor skal de bruge noget af deres strøm på at lave varme, når det er koldt.

https://www.businessinsider.com/tesl...24-1?r=US&IR=T

https://www.theregister.com/2024/01/...n_deep_freeze/

https://www.extremetech.com/cars/tes...g-temperatures

https://thehill.com/changing-america...winter-freeze/

Jens-Peter Saul, Koncernchef i Rambøll Group, har begået en kronik i Berlinske, hvori han argumenterer for at Power-to-X er et "Et potentielt guldæg for Danmark", som leverandør af "grøn" brint til hele Vesteuropa.

Kronikken er bag betalingsmur i Berlingeren, men Rambøll finder den så vigtig at de viser den på deres egen hjemmeside, frit tilgængelig.

Hans pointe er at det kan gøre danskerne svimlende rige at sælge "grøn brint" til især tyskerne.

Men "aber dabei", der mangler et brint-rørnet, der kan bringe det dyrbare produkt til tyskerne. Ifølge Energinet vil det koste mellem 10 og 22 milliarder kroner at etablere et sådant net.

Derfor skal "den danske stat" - underforstået skatteyderne - stikke halsen frem og ryste op med milliarderne. "Projektudviklerne har" - herunder Rambøll - "brug for vished om etablering af brintrøret for at vide, om det giver mening at omsætte den ekstra mulige vindmøllestrøm til brint."

Han slutter: "Serven er jeres Christiansborg. Danske virksomheder står klar, og klimaet har brug for os mere en nogensinde. Hver decimal tæller."

En almindelig dansk skatteyder, som undertegnede, tænker at når guldet således ligger på jorden, klar til at blive samlet op, så skulle det da ikke være noget stort problem at få samlet nogle private investorer til at starte dette fantastiske projekt. Hvorfor skal skatteyderne tage risikoen, når det er så ligetil?

Desuden vil jeg gerne minde om at at det politisk grundlag for det store grønne spring fremad er "Energiaftale af 29. juni 2018" og "Klimaaftalen" af 22. juni 2020". Heri tales der om "Vedvarende energi på markedsvilkår" - "Danmark skal have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa" og "Aftalen medfører ikke fordyrelser for borgere og virksomheder samlet set".

Aftalepartnerne var Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Men dette at man forudsatte at "markedet så vidt muligt skal drive den grønne omstilling", tilbyder disse partier en mulighed for at komme til fornuft, de kan afvise at staten, og dermed skatteyderne, skal finansiere disse luftige projekter uden at de vil svigte noget, som de har lovet vælgerne. Det er nu at de har mulighed for at vise virkelig ansvarlighed og redde Danmark fra den sikre bankerot.

"Men man har et standpunkt, til man tager et nyt," som Jens Otto Krag sagde, og det er jo virkelig essensen i en demokratisk debat. Hvis der aldrig var nogen, som skiftede mening stillet overfor argumenter, så ville det jo være fuldstændig meningsløst i det hele taget at diskutere.

https://www.berlingske.dk/kronikker/...gte-sig-til-at

https://www.ramboll.com/da-dk/nyhede...-og-gron-strom

https://kefm.dk/media/6646/energiaftale2018.pdf

https://kefm.dk/Media/8/8/aftaleteks...stri%20(1).pdf

Imidlertid, Søren Hansen fra klimarealisterne, tilsendte Berlingske en kronik, som argumenterede mod Jens-Peter Saul synspunkter. Den blev imidlertid hånligt afvist uden begrundelse efter mindre end 24 timer.

Men jeg vil yde den service til Boligdebattens læsere at bringe Søren Hansens kronik i sin helhed. Jeg er sikker på at han ikke har noget imod det:


"I en kronik d. 8/1 plæderer Rambølls koncernchef Jens-Peter Saul for hurtige beslutninger vedr. en brintrørledning fra Jylland til Tyskland. Den skal stå for eksporten af al den Power to X-brint, som der er planer om at producere inden for få år. Rørledningen forventes at ville koste op imod 20 milliarder kr. og Saul mener ikke, at det er en udgift, markedet kan bære, og derfor må staten, dvs. skatteyderne, træde til.

Der er mange elementer i planerne her. Kapaciteten af havvind i Nordsøen skal udbygges drastisk med en masse nye vindmøller. Der skal etableres kabler til at føre strømmen i land. Power to X-fabrikkerne skal opføres og sættes i gang, og derpå skal brinten pumpes ind i den nye rørledning og transporteres til kunderne i Tyskland. Der er tale om store tal, 4-6 gigawatt strøm skal omdannes til brint. Investeringerne bliver enorme, snesevis af milliarder, og det hele skal helst være i drift inden 2030.

Teknologisk Institut har gennemført en rundspørge blandt aktørerne (i bred forstand) i sagen her, og der er udbredt skepsis om mulighederne. Der er tvivl om økonomien, og om vi overhovedet råder over den nødvendige teknologi. Et flertal af de adspurgte betvivler åbent, hvorvidt det hele kan nås inden 2030.

Og problemerne er da også alvorlige. Havvindmøller i Nordsøen giver ikke nogen stabil strømforsyning. De følger vindens omskiftelighed, og selv i så stort et område som hele den jyske vestkyst vil produktionen fra møllerne svinge meget over tid. Nogle gange kører møllerne på fuld kapacitet, andre gange giver de ingenting, og ellers varierer produktionen fra dag til dag, ja fra time til time. Det giver store udfordringer for de elektrolyseanlæg, der skal fremstille brinten. Elektrolyse er en kemisk proces, og kemisk industri fungerer kun, hvis den kan køre under stabile forhold, helst i døgndrift, mange dage i træk. Kun da får man den optimerede produktion, der vil holde strømforbruget og omkostningerne nede på et acceptabelt niveau.

Nu er det undertegnede bekendt endnu ikke eftervist, at man faktisk kan køre en rationel brintfremstilling på variabel strøm fra vindmøller (eller endnu værre: Solceller). Vi kan derfor ikke vide, om vores enorme brintfabrikker overhovedet kan bringes til at virke fornuftigt. Det er et spørgsmål, der absolut bør afklares på små forsøgsanlæg, inden man kaster sig ud i milliard-investeringerne.

Det næste spørgsmål er vedr. prisen på brinten. Det koster omkring 50 kWh at fremstille et kg brint. Strøm fra havvindmøller forventes af Energistyrelsen i 2030 at være faldet til under 25 øre/kWh. Det er dog udtryk for en optimisme, der herskede frem til 2022 og som ikke længere holder. Havvind har vist sig at være meget dyrere, og realistisk set må vi regne med priser på omkring 1 krone pr. kWh eller højere. Et kg brint vil derfor alene i strøm koste 50 kr., hvor markedsprisen i dag ligger på 10-12 kroner. Hvem vil købe den dyre grønne brint – og/eller skal skatteyderne igen være med til at dække merprisen?

Og de 50 kr. er under forudsætning af, at brintfabrikkerne kommer til at køre tæt på det optimale. Med ovennævnte teknologiske usikkerhed er det langt fra givet, og så bliver prisen endnu højere.

Vil vi det her? Eller vil vi hellere sikre, at teknologien er på plads, inden milliarderne ruller? Om Danmark når 2030-målet spiller med Inger Støjbergs ord ingen rolle for det globale klima. Hun har ret. Men det betyder meget for vores egen velstand og velfærd i de kommende år."

https://klimarealisme.dk/2024/01/14/...terposttitle-4

Sverige har vendt den grønne omstilling ryggen og har til hensigt at bygge to ny atomkraftværker. Storbritannien har erklæret deres satsning på atomkraft. I Tyskland har de ledende politiske partier erklæret at de fortryder at de lukkede de sidste atomkraftværker.

Hvordan kan det være at Danmark stadig er verdens mest klimaidiotiske land?

I 1980 i Tyskland kom Miljøpartiet De Grønne ud af anti-atomkraftbevægelsen. Nedlukning af atomkraftværker var en central del af dets program.

I 1983 kom De Grønne i Forbundsdagen.

I 1998 kom De Grønne i regering sammen med Socialdemokraterne (SPD) med en fælles erklæret hensigt om at udfase atomenergi. Regeringens program om at udfase atomkraftværker mødte hård modstand fra CDU og CSU.

I 2011, under ledelse af Angela Merkel smeltede, smeltede CDU's og CSU's modstand mod lukning af atomkraftværker bort, angiveligt under indtryk af atomkatastrofen i Fukushima i Japan. Men formentlig i en bestræbelse for at bevæge sig hen, hvor vælgerne var efter traditionel politiker-logik.

I 2023 blev den sidste reaktor i Tyskland endeligt lukket.

Men nu, blot et år efter, har CDU og CSU igen ændret holdning til atomkraft. Nu efterlyser mange i partiet, at der skal bygges nye atomkraftværker. CDU-leder Friedrich Merz siger at nedlukningen af de sidste reaktorer var en "sort dag for Tyskland".

Merz siger også at landet bør genstarte de sidste tre kraftværker, der blev lukket ned - med henvisning til klimabeskyttelse samt stigende olie- og gaspriser.

https://www.dw.com/en/will-nuclear-e...any/a-68098059

I sin åbningstale i dem franske nationalforsamling den 30.januar erklærede den franske premierminister Gabriel Attal at Frankrig vil fortsætte med at investere i atomenergi.


Den franske premierminister Gabriel Attal.
Foto RTL

"Frankrig vil fortsætte med at investere i atomkraft og udvikle reaktorer", sagde Attal, tirsdag til nationalforsamlingen. Han betragter atomenergi som "en fransk stolthed".

"Vi vil fortsætte med at øge vores atomnetværk og investere kraftigt i programmer i år," sagde Attal og tilføjede, at den stærkt forsinkede Flamanville EPR-atomreaktor vil blive operationel.

I det ledsagende lovforslag hedder det: "det bæredygtige valg af kernekraft som en konkurrencedygtig og kulstof-fri kilde til elektricitet og har som mål at bygge mindst 6, men måske op til 14 nye reaktorer for at gennemføre overgangen til ren energi og opfylde klimamålene."

Han sagde ganske vist også: "Vi vil fortsætte med at udvikle vedvarende energi på samme måde, som vi vil udvikle atomkraft i vores land." Men han undlod behændigt at nævne specifikke mål for sol og vind og den slags.

Frankrig ønsker "energimæssig uafhængighed" i modsætning til energimæssig slavegørelse, hvilket er, hvad de danske politikere har i sinde. De håber på, at nabolandene vil være søde ved os, når vi fryser.

https://www.reuters.com/business/ene...al-2024-01-30/

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er et agentur under Den Europæiske Union, der leverer viden og data til støtte for Europas miljø- og klimamål.

Deres statistiske service hedder CATDAT, som vist nok står for Catastrophe Data.

De har udgivet er statistik for Økonomisk skade forårsaget af vejr- og klimarelaterede ekstreme begivenheder i EEA medlemslande (EU) 1980-2020 årligt i faste priser.



Meteorologiske events er storm og hagl med videre. Hydrologiske events er oversvømmelser og climatologiske events er hedebølger.

Som det ses er der overhovedet ikke nogen stigende trend, hvad man ellers skulle forvente baseret på de daglige alarmistiske nyheder i TV og mainstream medier.

Selv om CO2 indholdet i atmosfæren i denne periode er steget fra 335 til 420 ppm har det øjensynligt ikke haft nogen effekt på "ekstremt vejr". Vejret er som det altid har været, uforudsigeligt.



Desuden har både CATDAT Service og Munich Re's NATCAT (Natural Catastrophs) service opgjort fordelingen af de forskellige typer af katastrofer. De er stort set enige bortset fra at CATDAT vurderer effekten af climatological events - hedebølger mere dramatisk end NATCAT, selv om de i begge opgørelser er ret små set i forhold til den dramatiske CO2 propaganda i medierne.

Vi kommer i hu at der findes en teori, som forbinder CO2 indhold i atmosfæren med temperatur, ganske vist en dybt fejlagtig teori, men altså en teori. Men der findes ingen teori, som forbinder CO2 indhold i atmosfæren med "ekstremt vejr". Det er blot en mavefornemmelse eller lignende. Det er ikke en videnskabelig påstand. Naturvidenskab går ud på at formulere teorier om årsagssammenhænge i naturens fænomener og søge at eftervise dem eller eventuelt modbevise dem.

https://www.eea.europa.eu/publicatio...atalities-from

Nogle Rema butikker kan ikke tilbyde mange grøntsager på grund af kulde i Italien, Spanien og Nordafrika.

https://dagligvarehandlen.dk/reitan/...ne-i-rema-1000

Situationen lige nu er den værste i 30 år, siger Coops kategorichef for frugt og grønt Lars Bo Hansen.

Er det den ny istid, som viser de første tegn?