Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Politik og Økonomi > Politik
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #351 (permalink)  
Gammel 26th April 2024, 10:16 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard De grønne investeringers nedtur

Jyllandsposten Finans skrev allerede i januar dette år:

"Grønne pensionsprodukter får baghjul: Her får du mest for pengene" - Danskere med grønne pensionsopsparinger har misset tusindvis af kroner i afkast alene sidste år, viser nye tal."

"Pensionsselskabernes grønne produkter halter gevaldigt efter de almindelige pensionsprodukter, når det handler om at høste høje afkast til kunderne."

"Det viser en ny opgørelse over de seneste tre års afkast i de fem største kommercielle pensionsselskaber herhjemme."




Alle "grønne" investeringer (undtagen Tesla) herunder "bæredygtige", "grønne" og "etiske" ETF'er og opsparinger i pensionsselskaber falder i kurs eller har ringere afkast end almindelige investeringer.

Investerings direktørerne, som har lokket deres kunder ud i dette kviksand, er fulde af undskyldninger og gode ønsker for fremtiden, men kendsgerningerne er at også grønne globale ETF'er falder som sten. De grønne investeringers nedtur er en generel global trend, som danske pensionsselskaber ikke kan vende.

Og grunden til at "grønne" "etiske" investeringer går den vej, som hønsene skraber, er også nem at se, nemlig at hele det rationelle og logiske grundlag for "grønne" investeringer ikke er sand, og det dæmrer lidt efter lidt for stadig flere mennesker, selv om de måske ikke taler så meget om det.

En marginal ændring af de snollede fire ti tusindedele CO2 i atmosfæren har overhovedet ingen betydning for klodens temperatur, det er helt andre kræfter, som er på spil.

https://finans.dk/impact/ECE16732691...t-for-pengene/
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : 26th April 2024 kl. 10:26 AM.
Besvar med citat
  #352 (permalink)  
Gammel 28th April 2024, 05:55 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard

Den folkelige støtte til den grønne omstilling skrider

Langt de fleste "Clean Energy ETF" går ned ad bakke, hvilket må afspejle at de underliggende aktier går netop den vej, som jeg har påpeget.



Fra JustETF

Der er dog en undtagelse, som det fremgår af "Find the best Clean Energy ETF" fra justetf.com, nemlig "Amundi Global BioEnergy ESG Screened UCITS", som er steget 80% på tre år i markant modsætning til alle de andre, som alle opererer i det røde felter på længere sigt med fald på 20-50% på tre år.

Derfor kiggede jeg på hvilke underliggende aktier netop denne ETF har. Det er typisk ordinære olieselskaber, som måske har en mindre afdeling, som arbejder med biobrændstof, Waste Management, energiforsyningsselskaber som distribuere al slags energi, fødevare-intrigens selskaber med videre. Egentlig en slags snyd at markedsføre den som "clean energy", men dog en behagelig måde at blive snydt på.

Amundi Global BioEnergy indeholder i øvrigt også Novonesis A/S, som jeg bemærkede også er indeholdt i 249 af verdens andre ETF'er. Der synes at være en verdensomspændende global tillid til Novonesis' fremtid.

Mange af de andre ETF'er ud i "clean energy" sektoren indeholder egentlig vedvarende energiselskaber såsom Ørsted og Vestas, og de er meget længere nede i det røde felt.

EFT'er henvender sig meget til retail investorer, kurserne bestemmes af de underliggende aktier og private investorernes frygt, forventninger og mavefornemmelser. Og når kurserne går den den vej, som hønsene skraber, er det fordi at disse private investorerne, almindelige mennesker, har stadig mindre tillid til fremtiden for "clean energy".

Altså at den folkelige opbakning og forventning til Det Store Grønne Spring Fremad skrider, som jeg siger.

https://www.justetf.com/en/how-to/in...an-energy.html
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.
Besvar med citat
  #353 (permalink)  
Gammel 3rd May 2024, 12:23 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard Fortidens klimakatastrofer stod ikke tilbage for nutidens

The Global Warming Policy Foundation (GWPF) er en velgørende organisation i UK, hvis mål er at udfordre, hvad den kalder "ekstremt skadelige og ødelæggende politikker", som regeringer forestiller sig for at afbøde en menneskeskabt global opvarmning. GWPF, og nogle af dets fremtrædende medlemmer er individuelt blevet karakteriseret som praktiserende klimabenægtere.

Den danske pensionerede professor Ole Humlum fra Longyearbyen på Svalbard udarbejder hvert år en rapport om Verdens klima for GWPF.

GWPF har for nyligt også udgivet en rapport skrevet af Dr Ralph Alexander, som beskriver verdens klima, som det er beskrevet af avisartikler gennem de sidste 100 år illustreret med talrige gamle fotografier.

Dr Ralph Alexander skriver: "At så mange mennesker er uvidende om tidligere ekstremer viser, at kollektive minder om ekstremt vejr er kortvarige." - "Opfattelsen af, at ekstreme vejr begivenheder stiger i hyppighed og alvorlighed, er primært en konsekvens af ny informationsteknologi – internettet og smartphones – som har revolutioneret kommunikationen og gjort os meget mere opmærksomme på sådanne katastrofer i alle verdenshjørner, end vi var for 50 eller 100 år siden."

Alle disse gamle artikler og fotografier viser tydeligt at vejret i det tyvende århundrede ikke stod tilbage for nutidens vejr. Også dengang jagtede medierne de gode historier.







Og så nævner Ralph Alexander ikke engang "The Dust Bowel", som var den tørke fulgt af omfattende støvstorme, som fjernede livsgrundlaget for millioner af nybyggere i de amerikanske præriestater i 1930'erne, hvilket er beskrevet af Steinbeck i romanen "Vredens Druer".

https://www.thegwpf.org/content/uplo...r-Extremes.pdf

https://klimarealisme.dk/2024/04/28/...terposttitle-4
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : 3rd May 2024 kl. 12:26 PM.
Besvar med citat
  #354 (permalink)  
Gammel 9th May 2024, 12:36 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard Isbjørnene trives og har det godt

Susan J. Crockford er en uafhængig canadisk videnskabs"mand" i Zoologi med speciale i Holocæne pattedyr. Hun er kendt for sin blog om isbjørnenes tilstand "Polar Bear Science"

Hun skriver: "Her finder du isbjørne-videnskab uden fordomme, frygt-scenarier eller spin. Vigtigst af alt, der vil ikke være nogen forudsigelser om fremtiden for isbjørne!"

"Mit navn er Susan Crockford, og jeg er zoolog med mere end 35-40 års erfaring, herunder offentliggjort arbejder om arktiske dyrs holocæne historie."

Hvert år skriver hun en rapport om isbjørnenes tilstand til GWPF (Global Warming Policy Foundation - som har til formål at udfordre "ekstremt skadelige og ødelæggende politikker" planlagt af regeringer for at afbøde menneskeskabt global opvarmning).

Den vigtigste parameter i forhold til antallet af isbjørne er at for 50 år siden blev de jaget over alt, men nu er arten fredet. I slutningen af halvtredserne blev bestanden anslået til 12.000 bjørne, men i dag - 2023 - er den tredoblet til lidt over 32.000 bjørne.



Den sidst isbjørn på den sidste isflage - ifølge alarmisternes propaganda.

Det generelle alarmistiske argument for at isbjørne skulle være en truet uddøende art er at havisen i Polarhavet er bjørnenes levesteder, hvor de jager sæler, og den globale opvarmning har mindsket området med havis i Polarhavet. Men det er ikke sandt.

Susan Crockford skriver at "Der var ingen rapporter fra Arktis i 2023, der tyder på, at isbjørnene er blevet skadet på grund af manglende levesteder på sommerhavisen, til dels fordi den arktiske havis om sommeren ikke er mindsket siden 2007."

Jeg husker at jeg for nogle år siden i TV så en udsendelsesrække om Sirius patruljen. I en fangsthytte nord for Thule mødte Sirius mændene nogle lokale fangere fra Thule. De udvekslede erfaringer, og en fra Sirius patruljen spurgte, hvor mange isbjørne fangerne havde skudt (Grønlændere er en oprindelig befolkning, som har tilladelse til dette) En af fangerne, som så ud til at være i trediverne, svarede at han havde skudt omkring 27 bjørne.

Derfor tænker jeg at når en fanger i sin aktive karriere på måske 15-20 år kan nå at skyde 27 isbjørne, så kan denne art ikke være meget sjælden.

https://polarbearscience.com/

https://www.thegwpf.org/publications...-report-shows/

https://www.thegwpf.org/content/uplo...Bears-2023.pdf
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.
Besvar med citat
  #355 (permalink)  
Gammel 13th May 2024, 05:33 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard Bjørn Lomborg

For at forstå Bjørn Lomborgs synspunkter må vi gøre os klart at han først og fremmest er økonom. Han beskæftiger sig med omkostninger, økonomiske besparelser, effektivitet og cost-benefit mellem disse.

Men af og til beskæftiger han sig også med sandhed. Han synes dybest set at mene at alle de dramatiske forudsigelser om fremtidens klima sikkert er overdrevne, men selv hvis de er sande er der over hovedet ingen cost benefit i at betale alle disse omkostninger for at undgå CO2 i atmosfæren.



Den manglende cost benefit i anstrengelserne og ikke mindst omkostningerne for at undgå CO2 i atmosfæren bliver meget fint illustreret i den klassiske graf fra Mauna Loa obervatoriet på Hawai, hvorpå der anført de store klima topmøder, som hver især har givet anledning til milliarder af "klima omkostninger" i form af vindmøller, solceller, afgifter og restriktioner. CO2 indholdet i atmosfæren stiger støt, ganske uanset utallige møder og demonstrationer.



Den såkaldte ekspanderende Bull's-Eye-effekt: Den samme hypotetiske oversvømmelse, som påvirker en by, der vokser, ville forårsage moderate skader i 1950 og meget større skade i 2040 på grund af at mange flere mennesker og større rigdomme vil blive udsatte for oversvømmelserne. Bull's-Eye-effekten får folk til at tro at alt bliver værre

I 1950 var der 2,5 milliarder mennesker på Jorden, medens der i dag i 2024 er 8,1 milliarder.

De første 2,5 milliarder tog de bedste pladser, medens de efterfølgende måtte tage sig til takke med lavtliggende sumpede områder, flodbredder, bjergsider og åbne kyststrækninger, hvor de alt andet lige, vil være mere eksponeret mod oversvømmelser, jordskred og tornadoer. De efterfølgende milliarder fældede træerne på bjergsiderne, så regnvandet frit og hurtigt kan løb ned i dalene og skabe oversvømmelser der. De plastrede de voksende byer til med asfalt og fliser, så regnvandet ikke kan sive ned og i stedet skabe dramatiske oversvømmelser. De byggede tæt på kysten, hvor husene let kunne blive ødelagte af tornadoer og tyfoner.

Men Bjørn Lomborgs ide er at vi kan undgå alt dette. I stedet for at spilde utalte milliarder på vindmøller og solceller, som alligevel ikke virker efter hensigten, bør vi bruge milliarderne på hensigtsmæssige modforanstaltninger, som for eksempel diger, kloakering og bygninger, som er modstandsdygtige overfor stærk vind.

https://www.sciencedirect.com/scienc...40162520304157
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : 13th May 2024 kl. 06:28 PM.
Besvar med citat
  #356 (permalink)  
Gammel 15th May 2024, 07:24 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard Klimaforandringer skal bekæmpes med konventionelle midler

Bjørn Lomborg fører en meget kompliceret argumentation, som indeholder prognoser for fremtidig velfærd, lighed, energiforbrug, oversvømmelser, klima, dødsfald og storme. Prognoser som alle påvirker hinanden, hvilken argumentation ikke kan beskrives kort.

Han tvivler ikke på at der finder en opvarmning sted, og det skal jo nok passe, for det er længe siden at der var megen sne og is på havet om vinteren. Han tror også på at denne opvarmning er forårsaget af CO2 i atmosfæren, men han interesserer sig dog ikke meget for den side af sagen.

Men hans økonomiske konklusioner forekommer meget fornuftige.

Han mener at kommende klimaforandringer kan og skal imødegås med konventionelle midler. Frygter vi højere hav niveau, skal vi bygge diger, frygter vi oversvømmelser på grund af øget nedbør, skal vi kloakere. Frygter vi tørke i landbruget skal vi udvikle nye arter og kunstvanding. Frygter vi storme skal vi bygge vore huse stærkere og så videre.

Han mener at samfundet kan fortsætte at udvikle sig mod øget velstand, som det har gjort de sidste flere hundrede år, og derfor vil vi ikke få problemer med at finansiere sådanne konventionelle tiltag mod klimaforandringer, som bekrevet ovenfor.

Men hvis vi fortsat vil bekæmpe klimaforandringer på den mere fortænkte måde ved at forsøge at nedsætte atmosfærens indhold af CO2, vil det indebære kolossale omkostninger og meget ringe resultater. Effekten på klimaet vil i bedste fald vise sig langt ude i fremtiden, og i mellemtiden har disse bestræbelser på at mindske CO2 i atmosfæren slugt stort set hele den velstandsstigning, som vi ellers ville have haft.

Han mener at den såkaldte vedvarende energi, baseret på sol og vind, aldrig kan komme til at give en stabil og brugbar energiforsyning. Og uden en rigelig, stabil energiforsyning til en rimelig og forudsigelig pris vil samfundsøkonomien blive meget dårligere, og alle vil blive fattigere.

Lomborg peger i stedet på atomkraft som en oplagt mulighed til at sikre en sådan rigelig, stabil og CO2-fri energiforsyning.

https://www.sciencedirect.com/scienc...40162520304157

https://klimarealisme.dk/2020/10/03/...rm-anmeldelse/
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : 15th May 2024 kl. 08:26 PM.
Besvar med citat
  #357 (permalink)  
Gammel 19th May 2024, 07:37 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard Det er blevet bedre vejr de sidste 20 år

Dette er to kurver fra Ole Humlums rapport om Verdens klima for 2023. Graferne er hentet fra henholdsvis "Satellite Application Facility on Climate Monitoring" og "University of Alabama at Huntsville, USA".



Den øverste lilla kurve viser skydækket i procent fra 1982 til 2018. Det ses at Jordens gennemsnitlige skydække i denne periode er faldet fra ca. 63,7% til ca. 61,2%, altså ca. 2,5%.

Den nederste blå kurve viser Jordens temperatur. Den viser at gennemsnits temperaturen i næsten samme periode er steget ca. 0,5 grader Celsius.

Det passer jo ganske glimrende med vore erfaringer fra det daglige liv, nemlig at det er varmere, når solen skinner end når der er overskyet. Men skulle nogen være i tvivl giver Ole Humlum en videnskabelig forklaring.

Han skriver: "Den samlede reflektans (albedo) af planeten Jorden er omkring 30%, hvilket betyder, at omkring 30% procent af den indkommende kortbølgede solstråling udstråles tilbage til rummet. Hvis alle skyer blev fjernet, ville den globale albedo falde til omkring 15 procent, og mængden af kortbølgeenergi til rådighed til opvarmning af planetens overflade ville stige fra 239 W/m2 til 288 W/m2 (Hartmann 1994). Den langbølgede stråling ville dog også blive påvirket, idet der udsendes 266 W/m2 til rummet sammenlignet med de nuværende 234 W/m2 (Hartmann 1994). Nettoeffekten af at fjerne alle skyer ville derfor stadig være en stigning i nettostrålingen på omkring 17 W/m2. Så det globale skydække har en klar overordnet afkølende effekt på planeten, selvom nettoeffekten af høje og lave skyer er modsatte (se figuren ovenfor). Dette er ikke en ren teoretisk betragtning, men demonstreres ved observationer" .

Derfor, vi har overhovedet ikke brug for fortænkte fantastiske teorier om at en marginal ændring i et CO2 volumen i atmosfæren på fire titusindedele eller en marginal ændring i et methanindhold i atmosfæren på 2 milliontedele på grund af køernes prutter vil få Jordens temperatur til at overskride diverse tripping niveauer og spiralere helt ud af kontrol.

Temperaturstigningen på 0,5 grader på 20 år kan ganske enkelt forklares med at der har været mere solskin end i tidligere perioder, hvilket vi kan være glade for, og vi må håbe at Vorherre ikke fortryder.

https://www.climate4you.com/ClimateAndClouds.htm

https://www.climate4you.com/
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : 20th May 2024 kl. 02:44 AM.
Besvar med citat
  #358 (permalink)  
Gammel 23rd May 2024, 09:30 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard Hver mand sit kernekraftværk.

"Norsk Kjernekraft vil bygge atomkraftværker af eget design til datacentre eller industri, som kan fungere helt uafhængigt af forsyningsnettet", skriver den norske Finansavisen.



Adm. direktør Jonny Hesthammer i Norsk Kjernekraft.

"Alle mænd skal have deres egen høne", sagde den norske landbrugsminister Lars Sponheim i Stortinget i 2004 efter at være blevet spurgt om forsyningssituationen for æg. Nu siger administrerende direktør Jonny Hesthammer noget af det samme, når det kommer til atomkraft. Han vil bygge små modulære reaktorer knyttet til datacentre, som for eksempel Googles planlagte center i Skien.

Hesthammer mener, at reaktorerne er perfekte til at imødekomme enorme strømbehov i fremtiden. "Du vil ikke kun generere strømmen, men du vil også forhindre behovet for strøm i at kræve tilsvarende opgraderinger af linjenettet." (som vindmøller og solcelleparker kræver til overmål)

"Datacentre for kunstig intelligens vil ødelægge alle eksisterende strømprognoser. Der vil ikke være begrænsninger på behovet," siger Hesthammer. Han vil bygge små modulære reaktorer lokalt. - "Så undgår vi tilslutning til nettet, og det vil give helt stabile leverancer", siger han.

Mange store europæiske produktionsvirksomheder er dybt bekymrede for Europas grønne fremtid med vildt svingende elpriser, usikker forsyning og ustabil frekvens. Det er kendt at mange meget store tyske industrivirksomheder overvejer at flytte ud af landet på grund af problemer med energiforsyningen.

Men hvis alle store europæiske energiforbrugere kan etablere deres helt egne stabile energiforsyninger og overlade alle omkostningerne til de enorme udvidelser af nettet, som sol og vind vil nødvendiggøre, til de dumme almindelige forbrugere, som selv har promoveret det store grønne spring fremad som vælgere, så vil det jo løse problemet.

https://www.finansavisen.no/energi/2...sso_ott=PUBsJM

https://www.nettavisen.no/okonomi/de...s/5-95-1821215

https://www.nei.org/news/2018/nuscal...-goes-off-grid

https://www.norskkjernekraft.com/sta...ernekraftverk/
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : 23rd May 2024 kl. 09:42 AM.
Besvar med citat
  #359 (permalink)  
Gammel i dag, 09:18 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Feb 2010
Indlæg: 1,499
Standard Tocifrede temperaturstigninger helt uden menneskelig medvirken



Denne graf fra "Scholary Community Encyclopedia" viser temperaturændringer under Sen Pleistocæn ved begyndelsen af ​​Holocæn, bestemt som proxy-temperaturer, taget fra den centrale region af Grønlands indlandsis. Tiden skrider frem fra højre mod venstre. 0 betegner nutid. Det ses at vor nuværende mellem istid, som kaldes Holocæn, begyndte omkring 11.800 år før nutid ved slutning af yngre Dryas med en temperaturstigning på isens overflade på omkring 12 grader Celsius i løbet af godt 100 år. Det bliver dog overgået af en temperaturstigning på omkring 14 grader i løbet af 100 år omkring 14.800 før nutid ved slutningen af Ældre Dryas, som er den egentlige istid.
https://handwiki.org/wiki/index.php?curid=1647057

Disse dramatiske temperaturændringer i fortiden kan også findes mange andre steder i litteraturen.

For 10.000 år siden fandtes der kun spredte omvandrende istidsjægere og andre jægere længere mod syd, sikkert ikke engang 100.000 individer i alt på hele Jorden. Deres eneste CO2 frembringelse var deres udånding og lejlighedsvise lejrbål. Det kan umuligt have været CO2 variationer i atmosfæren skabt af mennesker, som var ansvarlige for disse tocifrede temperaturstigninger.

Faktisk istidens CO2 indhold i atmosfæren var faretruende lavt og tæt på at gøre hele planeten uegnet for carbonbaseret liv.

Men i dag går hele verdens milliarder af mennesker i panik, fordi der har været en temperaturstigning på kun 1 til 1,5 grad Celsius i løbet af godt hundrede år - siden "førindustriel tid", som det siges. Det er jo ingenting i forhold til fortidens temperaturvariationer - også i løbet af godt hundrede år - som er sket helt uden menneskers medvirken.

Men vi går angerfulde bodsgang, fuldstændig overbevist om denne moderne geologisk og astronomisk set ret ubetydelige temperaturstigning vil betyde Jordens undergang, og den er vores skyld. Vi er parate til at ødelægge vort samfund og dets økonomi med tusinder af meget ressourcekrævende vindmøller og solcelleparker. Det er virkelig en massepsykose, et anfald af kollektivt vanvid, en ny religion.

https://encyclopedia.pub/entry/29247
__________________
Tre grise byggede hver sit hus, den ene af strå, den anden af pinde, den tredje og klogeste af sten. Da ulven kom, pustede han de to førstes huse omkuld, men de redderde sig ind hos deres bror, og hans hus kunne ulven ikke puste omkuld.

Sidst redigeret af Praktisk Gris : i dag kl. 09:22 AM.
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
Lejeboliger, grønne afgifter Hefaistos Generelt lejeboliger 0 15th April 2010 10:05 AM
Grønne forbrugere! Thomas Off-topic 3 23rd March 2010 09:05 PM
Skat har grønne fingre SilentVoyager Generelt 13 5th April 2009 10:46 PM
The CDO flying cirkus eller grisen med læbestift Skyblue Generelt 0 11th April 2008 09:57 AM
hjælp til 2 helt grønne acatiera Finansiering 6 29th August 2007 10:02 AM



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 07:03 PM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.